Hvordan kan man med højfrekvente data forudsige, hvad der vil ske i en sø? Det skal du og dine elever undersøge i vores virksomhedscase Søens digitale tvilling, som er udviklet i samarbejde med WaterITech og Aarhus Universitet.
Sådan gør du
Start med at udfylde denne formular, så vi ved, at du er interesseret i casen. Det giver os nemlig mulighed for at få midler til at udvikle nye virksomhedscases.
Vælg derefter, hvordan du vil benytte casen:
- Brug casen sammen med virksomheden
- Brug casen direkte i din undervisning – og uden at arbejde sammen med virksomheden
Vi anbefaler, at du bruger casen sammen med virksomheden. Her kommer eleverne nemlig helt tæt på virksomhedens medarbejdere, når I f.eks. deltager i kickoff, pitch eller virksomhedsbesøg.
Læs mere om, hvordan du bruger casen sammen med virksomheden.
Om casen
Der findes mange tusindvis af danske søer – alle med unikke naturgivne forhold. Men også med en del fællestræk. Disse fællestræk anvendes til at gruppere søer i forskellige typer, f.eks. klarvandede Lobelie-søer eller næringsrige eutrofe søer. Søer kan have forskellig pH-værdi – være sure, neutrale eller basiske, de kan være dybe eller lavvandede, være store eller små osv. Nogle søer er kunstigt fremstillede, andre er naturligt dannede.
Danske søer er ofte klare om vinteren, på grund af begrænset sollys, og dermed færre planktonalger. Om sommeren, hvor der er mere lys og varme, formeres algerne og vandet bliver dermed uklart. Hvor klart eller uklart vandet bliver afhænger af mængden af næringsstoffer, der er i søen – specielt er fosfor et afgørende næringsstof i mange søer.
Hvilke fisk der kan trives i en given sø afhænger i høj grad af, hvor klar søen er. I en klar sø dominerer andelen af rovfisk. Jo mere uklar søen bliver, jo flere planktonalger er der i den, og dermed er der også mere dyreplankton, som spiser planteplankton, hvilket giver anledning til flere fredfisk, der spiser dyreplanktonet. Dette betyder, at uklare søer er domineret af fredfisk.
Modelleringsprojektet ved Ormstrup Sø har til formål at skabe en bedre forståelse for mekanismerne, der er på spil i søen, og på denne måde tydeliggøre, hvilke tiltag der er de mest optimale, og dermed hjælpe med at sikre en overgang fra eutrof til klarvandet sø.
Ved Ormstrup Sø er der udlagt en målebøje på søens dybeste sted, der optager data hvert 15. minut. Disse data anvendes løbende til at forbedre modellen. Derudover er det muligt via en hjemmeside at følge fiskenes bevægelser i Ormstrup sø og sammenholde disse data med de aktuelle fysiske forhold i søen. Siden opdateres hvert 30. sekund, og der er blandt andet informationer om den enkelte fisks placering, svømmehastighed og meget andet. Til sammen giver disse højfrekvente data fra søen mulighed for at etablere en digital tvilling af Ormstrup Sø.
Unge Forskere
Elevernes løsninger kan indsendes til Stockholm Junior Water Prize Challenge, som er en særpris ved Unge Forskere. Prisen uddeles af Grundfos Foundation og Poul Due Jensens Fond til et seniorprojekt, som har fokus på vand og bæredygtighed.
Giv feedback
Har du brugt materialet i din undervisning, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback bruger vi til at forbedre materialet. Skriv til os på gym@nvhus.dk med både ris og ros. Vi glæder os til at høre fra dig.
