Naturfags­maraton

Naturfagsmaraton er en fest for fællesskab, sammenhold og gode idéer – et kreativt og innovativt undervisningsforløb for elever i 5. og 6. klasse med spændende opgaver og en sjov, lokal konkurrencedag.

Velkommen til Naturfagsmaraton – Danmarks største naturfagskonkurrence for 5. og 6. klasse. Naturfagsmaraton består af fire opgaver, som I skal arbejde med hjemme på skolen. Løsningerne på opgaverne tager I med til den lokale konkurrencedag, hvor I dyster mod andre skoler om de bedste løsninger. Vi kårer en vinder af hver opgave og en samlet vinder af Naturfagsmaraton.

94 procent af lærerne er tilfredse eller meget tilfredse med Naturfagsmaraton, viser den seneste evaluering fra skoleåret 2025/2026.

Tilmelding

Det er gratis for folkeskoler at være med i Naturfagsmaraton, hvis kommunen, som skolen ligger i, har en samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus.

Kontakt os gerne, hvis jeres kommune ikke har en samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus på naturfagsmaraton@nvhus.dk eller tlf. 3058 9024.

Privatskoler og friskoler kan i nogle kommuner deltage mod en egenbetaling.

Om opgaverne

Vi udvikler hvert år nye opgaver i Naturfagsmaraton. Opgaverne offentliggøres fra skoleårets start, men det er fleksibelt, hvornår I vælger at arbejde med opgaverne. Alle konkurrencedage ligger i andet halvår.

Se tidligere opgaver

Opgaverne er udviklet i samarbejde med lærere, læsevejledere, elever og eksperter inden for didaktik og specifikke fagområder. Opgaverne kan løses på mange forskellige måder, og eleverne vil opleve et passende fagligt niveau, hvor alle kan være med.

Engineering Design Processen er central i opgaverne.

Forvent, at I hjemme på skolen skal bruge mellem 12 og 20 lektioner på at arbejde med opgaverne i Naturfagsmaraton.

Om Naturfagsmaraton

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb for elever i 5. og 6. klasse med spændende opgaver, som løses hjemme på skolen, og en lokal konkurrencedag, hvor skolerne konkurrerer om de bedste løsninger. Naturfagsmaraton øger elevernes interesse og motivation for naturfag gennem undersøgende og praktisk undervisning på tværs af matematik, natur/teknologi og håndværk og design.

Se denne film, hvis du vil opleve stemningen til Naturfagsmaraton:

I Naturfagsmaraton arbejder eleverne med vigtige dagsordener, og alle kan være med. Naturfagsmaraton bidrager til at skabe variation i undervisningen og give eleverne en oplevelse af håb og handlekraft i løsningen af opgaverne.

Se denne film, hvor elever fortæller om Naturfagsmaraton:

Kursus

Er du nysgerrig på Naturfagsmaraton, eller har du tilmeldt din klasse, så deltag i et af vores gratis lærerkurser, som klæder dig godt på til årets opgaver.

Kurset afholdes forskellige steder i landet og online. Vælg det kursus, som passer bedst til dig.

Klasse

Fag

Sted

På skolen, I en idrætshal

Varighed

I samarbejde med

Kontakt

Mere til samme klassetrin

Luft ud

Eleverne skal undersøge temperaturen og luften i deres klasseværelse, og så skal de bygge deres egen ventilator. Opgaven er en tidligere opgave i Naturfagsmaraton.

Læs mere

Byg højt

Eleverne skal bygge en kube og gøre den stærk og stabil. De skal også bygge en model af et udsigtstårn. Opgaven er en tidligere opgave i Naturfagsmaraton.

Læs mere

En lys idé

Eleverne skal på lampejagt, og lave en præsentation af deres fund. De skal også lave en lampe med en lampeskærm af genbrugsmaterialer. Opgaven er en tidligere opgave i Naturfagsmaraton.

Læs mere

Andre forløb

Kontakt

Kontakt