Hvad har vores hjerne og AI tilfælles?

En fagcase om nervesystemets opbygning og funktion – og om paralleller til, hvordan AI er opbygget.

Hvert år falder folk i vandet fra havnefronter, broer eller langs med åer, og hvert år er der folk, der mister livet på den måde. Ofte sker dette i forbindelse med en bytur om aftenen eller natten, hvor der er få mennesker i nærheden, og sigtbarheden er lav. Dette gør det udfordrende at opdage og handle på. Derfor skal vi i dette forløb arbejde med, hvordan vi kan forhindre, at folk falder i vandet, eller handle hurtigt og effektivt, hvis det alligevel skulle ske.

Mennesker er normalt meget gode til at opdage bevægelse og genkende situationer omkring sig og handle på dem. Vores sanser registrerer konstant information fra omgivelserne, som sendes til hjernen gennem nervesystemet. Hjernen analyserer disse signaler og kan på meget kort tid afgøre, om noget kræver en reaktion – for eksempel hvis en person falder i vandet. Desværre sker disse ulykker ofte under påvirkning af euforiserende stoffer. Derfor er der i forløbsplanen også indlagt to moduler i samspil med kemi, hvor udvalgte euforiserende stoffer undersøges teoretisk.

I dag arbejder forskere og ingeniører på at anvende kunstig intelligens (AI) til at hjælpe med at overvåge områder med drunkefare såsom havnefronter. Ved hjælp af kameraer og avancerede algoritmer kan AI analysere videobilleder hurtigt og effektivt og registrere usædvanlige bevægelser. Men hvordan kan en computer lære at genkende noget så komplekst som et menneske, der falder i vandet? Måske kan vi bruge erfaringer fra menneskehjernen til dette.

I dette forløb skal I undersøge, hvordan hjernen registrerer og behandler information gennem nerveceller i nervesystemet, og hvordan vi lærer at genkende mønstre i vores omgivelser. Samtidig skal I sammenligne hjernens måde at lære på, med hvordan kunstig intelligens trænes til at genkende bestemte situationer.

Problemstillinger

Casen består af seks problemstillinger, der leder frem til det centrale spørgsmål: Hvad har vores hjerne og AI tilfælles?

 

Hent case

Download fagcasen her: Hvad har vores hjerne og AI tilfælles?

 

Læringsaktiviteter

Fagcasen indeholder en række læringsaktiviteter, som kan benyttes frit i hele skoleåret:

 

Lærerkursus og kickoff

Du kan vælge at benytte temacasen direkte i din undervisning eller deltage i et forløb, hvor forskere fra REPAI-projektet og Milestone præsenterer casen for eleverne. Eleverne deltager desuden i workshops og møder studerende. Hvis du ønsker at deltage i et forløb, kan du tilmelde din klasse her. Husk at skrive i tilmeldingen, om I vil deltage i Aalborg eller København.

  • Lærerkursus (online): 27. oktober 2026 kl. 15.00 – 16.00
  • Kickoff i Aalborg (maks. 100 deltagere): 17. november 2026
  • Kickoff i København (maks. 100 deltagere): 19. november 2026

Nærmere information vedr. program og lokation kommer senere.

Klasse

Gymnasier

Fag

Biologi, Bioteknologi, Kemi

Tid

Kan bruges frit i hele skoleåret – mulighed for deltagelse i lærerkursus (online) den 27. oktober 2026 og kickoff den 17. eller 19. november 2026

Pris

Gratis

I samarbejde med

Kontakt

Mere til samme klassetrin

Hvordan kan vi bruge AI til at redde personer, der er faldet i vandet?

En fagcase om vinde og vands bevægelser, og om hvilke oplysninger AI skal anvende for at finde personer, der er faldet i vandet.

Læs mere

Hvordan kan AI overvåge, om personer falder i vandet?

En fagcase om bevægelse i én og to dimensioner, og hvordan AI kan anvendes til at opdage personer falde i vandet.

Læs mere

AI – Fra bytur til sikker hjemtur

I denne temacase om AI undersøger eleverne, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at skabe en mere sikker vej hjem efter en bytur. De arbejder både med teknologi, naturvidenskab og etik for at vurdere, hvordan AI kan være med til at forhindre drukneulykker.

Læs mere

Kontakt

Kontakt