Hvert år falder folk i vandet fra havnefronter, broer eller langs med åer, og hvert år er der folk, der mister livet på den måde. Ofte sker dette i forbindelse med en bytur om aftenen eller natten, hvor der er få mennesker i nærheden, og sigtbarheden er lav. Dette gør det udfordrende at opdage og handle på. Derfor skal vi i dette forløb arbejde med, hvordan vi kan forhindre, at folk falder i vandet, eller handle hurtigt og effektivt, hvis det alligevel skulle ske.
Mennesker er normalt meget gode til at opdage bevægelse og genkende situationer omkring sig og handle på dem. Vores sanser registrerer konstant information fra omgivelserne, som sendes til hjernen gennem nervesystemet. Hjernen analyserer disse signaler og kan på meget kort tid afgøre, om noget kræver en reaktion – for eksempel hvis en person falder i vandet. Desværre sker disse ulykker ofte under påvirkning af euforiserende stoffer. Derfor er der i forløbsplanen også indlagt to moduler i samspil med kemi, hvor udvalgte euforiserende stoffer undersøges teoretisk.
I dag arbejder forskere og ingeniører på at anvende kunstig intelligens (AI) til at hjælpe med at overvåge områder med drunkefare såsom havnefronter. Ved hjælp af kameraer og avancerede algoritmer kan AI analysere videobilleder hurtigt og effektivt og registrere usædvanlige bevægelser. Men hvordan kan en computer lære at genkende noget så komplekst som et menneske, der falder i vandet? Måske kan vi bruge erfaringer fra menneskehjernen til dette.
I dette forløb skal I undersøge, hvordan hjernen registrerer og behandler information gennem nerveceller i nervesystemet, og hvordan vi lærer at genkende mønstre i vores omgivelser. Samtidig skal I sammenligne hjernens måde at lære på, med hvordan kunstig intelligens trænes til at genkende bestemte situationer.
Problemstillinger
Casen består af seks problemstillinger, der leder frem til det centrale spørgsmål: Hvad har vores hjerne og AI tilfælles?

Hent case
Download fagcasen her: Hvad har vores hjerne og AI tilfælles?
Læringsaktiviteter
Fagcasen indeholder en række læringsaktiviteter, som kan benyttes frit i hele skoleåret:
- Forsøg – Nervehastighedsundersøgelse
- Forsøg – Nervecellernes tæthed på kroppen
- Forsøg – Er du ved dine fulde fem?
- Forsøg – Nervesystemet under påvirkning
- Spil – Etik på tid
- Spil – Tegn og gæt vores nervesystem
- Spil – Husk at lære
- Spil – Vendespil med funktionelle grupper
- Teoretisk opgave – Nerveceller og aktionspotentialer
- Teoretisk opgave og forsøg – Se øjet i et nyt perspektiv
- Teoretisk opgave – Hjernes kemiske sprog
- Test – AI-agent om nervesystemets funktion
Lærerkursus og kickoff
Du kan vælge at benytte temacasen direkte i din undervisning eller deltage i et forløb, hvor forskere fra REPAI-projektet og Milestone præsenterer casen for eleverne. Eleverne deltager desuden i workshops og møder studerende. Hvis du ønsker at deltage i et forløb, kan du tilmelde din klasse her. Husk at skrive i tilmeldingen, om I vil deltage i Aalborg eller København.
- Lærerkursus (online): 27. oktober 2026 kl. 15.00 – 16.00
- Kickoff i Aalborg (maks. 100 deltagere): 17. november 2026
- Kickoff i København (maks. 100 deltagere): 19. november 2026
Nærmere information vedr. program og lokation kommer senere.