AI – Fra bytur til sikker hjemtur

I denne temacase om AI undersøger eleverne, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at skabe en mere sikker vej hjem efter en bytur. De arbejder både med teknologi, naturvidenskab og etik for at vurdere, hvordan AI kan være med til at forhindre drukneulykker.

Hvert år falder mennesker i vandet fra havnefronter, og nogle mister livet. Ulykkerne sker ofte i forbindelse med byliv om aftenen eller natten, hvor der er få vidner og dårlig sigtbarhed. Når en person først er i vandet, har redningspersonale kun få minutter til at handle – især ved lave vandtemperaturer. Denne temacase handler om at forebygge den slags ulykker ved hjælp af AI.

Hvis AI skal bidrage til at forebygge og håndtere disse situationer, kræver det træning baseret på viden om menneskets nervesystem, evnen til at skelne mellem frivillige spring og utilsigtede fald og kendskab til lokale strøm- og temperaturforhold. Samtidig rejser anvendelsen af AI en række etiske spørgsmål. Er det acceptabelt at overvåge offentlige områder med AI? Og i hvor høj grad kan vi overlade ansvar til en algoritme?

Gennem temacasen AI – Fra bytur til sikker hjemtur bliver eleverne først introduceret til en række etiske grundbegreber, hvorefter de via kernestoffet i fagene arbejder sig ind på at besvare en række spørgsmål omkring kunstig intelligens.

Tre fagcases

Temacasen består af tre fagcases, som knytter sig til forskellige fag i gymnasiet. Se dem, og hvilke fag de knytter sig til, på modellen herunder. Etik er et gennemgående emne. De tre fagcases kan downloades her:

 

 

Lærerkursus og kickoff

Du kan vælge at benytte temacasen direkte i din undervisning eller deltage i et forløb, hvor forskere fra REPAI-projektet og Milestone præsenterer casen for eleverne. Eleverne deltager desuden i workshops og møder studerende. Hvis du ønsker at deltage i et forløb, kan du tilmelde din klasse her. Husk at skrive i tilmeldingen, om I vil deltage i Aalborg eller København.

  • Lærerkursus (online): 27. oktober 2026 kl. 15.00 – 16.00
    Tilmeldingsfrist 20. oktober 2026
  • Kickoff i Aalborg (maks. 100 deltagere): 17. november 2026
    Tilmeldingsfrist 11. november 2026
  • Kickoff i København (maks. 100 deltagere): 19. november 2026
    Tilmeldingsfrist 11. november 2026

Nærmere information vedr. program og lokation kommer senere.

 

Film

Mød forskerne fra REPAI-projektet:

 

Samarbejde

Temacasen er udviklet i samarbejde mellem forskningsprojektet REPAI (se nedenfor), Aalborg Universitet, Milestone og Naturvidenskabernes Hus. Målet er at give unge en bedre forståelse af kunstig intelligens og styrke deres evne til at anvende AI etisk, kritisk og ansvarligt – både i samfundet og i deres egen hverdag.

 

Om REPAI

REPAI (Responsible AI) er et forskningsprojekt ledet af Aalborg Universitet. Projektet undersøger, hvordan kunstig intelligens kan skabe værdi for mennesker og samfund på en ansvarlig måde ved at kombinere forskning i teknologi, etik, lovgivning og organisation. Gennem konkrete virkelighedsnære cases udvikler REPAI ny viden om, hvordan AI kan anvendes ansvarligt og til gavn for samfundet.

 

Temacasen indeholder AI-genererede billeder.

Klasse

Gymnasier

Fag

Biologi, Geovidenskab, Bioteknologi, Fysik, Geografi, Kemi, Naturgeografi

Sted

Kan bruges på gymnasier i hele landet – mulighed for deltagelse i kickoff i Aalborg eller København

Tid

Kan bruges frit i hele skoleåret – mulighed for deltagelse i lærerkursus (online) den 27. oktober 2026 og kickoff den 17. eller 19. november 2026

Pris

Gratis

I samarbejde med

Kontakt

Mere til samme klassetrin

Hvordan kan vi bruge AI til at redde personer, der er faldet i vandet?

En fagcase om vinde og vands bevægelser, og om hvilke oplysninger AI skal anvende for at finde personer, der er faldet i vandet.

Læs mere

Hvordan kan AI overvåge, om personer falder i vandet?

En fagcase om bevægelse i én og to dimensioner, og hvordan AI kan anvendes til at opdage personer falde i vandet.

Læs mere

Hvad har vores hjerne og AI tilfælles?

En fagcase om nervesystemets opbygning og funktion - og om paralleller til, hvordan AI er opbygget.

Læs mere

Kontakt

Kontakt