Vær opmærksom på, at denne side er under opbygning, og materialet derfor endnu ikke er klar til brug.
Hvert år falder folk i vandet fra havnefronter, broer eller langs med åer, og hvert år er der folk, der mister livet på den måde. Ofte sker dette i forbindelse med en bytur om aftenen eller natten, hvor der er få mennesker i nærheden, og sigtbarheden er lav. Dette gør det udfordrende at opdage og handle på. Derfor skal vi i dette forløb arbejde med, hvordan vi kan forhindre, at folk falder i vandet, eller handle hurtigt og effektivt, hvis det alligevel skulle ske.
Mennesker er normalt meget gode til at opdage bevægelse og genkende situationer omkring sig og handle på dem. Vores sanser registrerer konstant information fra omgivelserne, som sendes til hjernen gennem nervesystemet. Hjernen analyserer disse signaler og kan på meget kort tid afgøre, om noget kræver en reaktion – for eksempel hvis en person falder i vandet. Desværre sker disse ulykker ofte under påvirkning af euforiserende stoffer. Derfor er der i forløbsplanen også indlagt to moduler i samspil med kemi, hvor udvalgte euforiserende stoffer undersøges teoretisk.
I dag arbejder forskere og ingeniører på at anvende kunstig intelligens (AI) til at hjælpe med at overvåge områder med drunkefare såsom havnefronter. Ved hjælp af kameraer og avancerede algoritmer kan AI analysere videobilleder hurtigt og effektivt og registrere usædvanlige bevægelser. Men hvordan kan en computer lære at genkende noget så komplekst som et menneske, der falder i vandet? Måske kan vi bruge erfaringer fra menneskehjernen til dette.
I dette forløb skal I undersøge, hvordan hjernen registrerer og behandler information gennem nerveceller i nervesystemet, og hvordan vi lærer at genkende mønstre i vores omgivelser. Samtidig skal I sammenligne hjernens måde at lære på, med hvordan kunstig intelligens trænes til at genkende bestemte situationer.
Den centrale problemstilling i forløbet er derfor: Hvad har din hjerne og AI tilfælles?
Problemstillinger
- Hvordan sender neuroner signaler i kroppen?
- Hvordan opfatter hjernen sanseindtryk?
- Hvordan fortolker hjernen synsindtryk?
- Hvordan lærer hjernen af erfaringer?
- Hvordan kan du påvirke hjernens kemiske signalveje?
- Kan AI lære på samme måde som hjernen?
Læringsaktiviteter
Temacasen indeholder række læringsaktiviteter, som kan benyttes frit i hele skoleåret:
- Vendespil om funktionelle grupper og navngivning af alkaner
- Hjernes kemiske sprog
- Se øjet i et nyt perspektiv, og find øjets blinde plet
- Nervecellernes tæthed på kroppen
- Husk at lære
- Nerveceller og aktionspotentialer
- AI-agent Nerversystemet
- Nervesignalshastighed
Sådan gør du
Start med at udfylde denne formular, så vi ved, at du er interesseret i casen. Det giver os nemlig mulighed for at få midler til at udvikle nye temacases.
Vælg derefter, hvordan du vil benytte casen:
- Brug casen sammen med en virksomhed
- Brug casen direkte i din undervisning – og uden at arbejde sammen med en virksomhed
Vi anbefaler, at du bruger casen sammen med en virksomhed. Her kommer eleverne nemlig helt tæt på virksomhedens medarbejdere, når I f.eks. deltager i kick-off, pitch eller virksomhedsbesøg.
