Hvordan designer man en rummission, og får muligheden for at præsentere sin mission for ledende aktører indenfor den danske rumindustri? Det skal du og dine elever arbejde med i vores virksomhedscase Design en rummission, som er udviklet i samarbejde med GomSpace og til Youth Space Conference.
Sådan gør du
Start med at tilmelde dig Youth Space Conference på dette link. Derefter udfyld denne formular, så vi ved, at du er interesseret i casen.
Vælg, hvordan du vil benytte casen:
- Brug casen sammen med virksomheden
- Brug casen direkte i din undervisning – og uden at arbejde sammen med virksomheden
Vi anbefaler, at du bruger casen sammen med virksomheden. Her kommer eleverne nemlig helt tæt på virksomhedens medarbejdere, når I f.eks. deltager i kickoff, pitch eller virksomhedsbesøg.
Læs mere om, hvordan du bruger casen sammen med virksomheden.
Brug casen med GomSpace og deltag i Youth Space Conference
Forløbet skydes i gang med et online kickoff, hvor medarbejdere fra GomSpace præsenterer virksomheden, dem selv og virksomhedscasen. Eleverne møder desuden en studerende fra AAU Satlab og AAU Space, som fortæller om deres uddannelse og giver eleverne et kort fagligt oplæg.
Efter kickoff arbejder eleverne med virksomhedscasen på gymnasiet og designer en poster, som præsenterer deres løsningsforslag – herunder resultater, metoder og arbejdsproces.
Eleverne medbringer deres poster til Youth Space Conference (Ungdommens Rumkonference) den 20. oktober 2025 i Musikkens Hus i Aalborg.
Youth Space Conference den 20. oktober 2025 kl. 9.00-15.00 – en gratis konference om rumfart og innovation i anledning af Danmarks EU-formandskab. Eleverne får keynotes fra ESA astronuat Andreas Mogensen, CEO hos Sternula Lars Moltsen og afslutter forløbet ved at præsentere deres løsninger for bl.a. Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund.
Vigtige datoer
Deltagelse i forløbet forudsætter, at I kan deltage på disse datoer i 2025:
- Online kickoff: 16. september kl. 9.00-10.00
- Pitch og deltagelse i Youth Space Conference i Musikkens Hus i Aalborg: 20. oktober kl. 09.00 – 15.00
Giv feedback
Har du brugt materialet i din undervisning, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback bruger vi til at forbedre materialet. Skriv til os på gym@nvhus.dk med både ris og ros. Vi glæder os til at høre fra dig.