Sådan gør du
Start med at udfylde denne formular, så vi ved, at du er interesseret i casen. Det giver os nemlig mulighed for at få midler til at udvikle nye virksomhedscases.
Vælg derefter, hvordan du vil benytte casen:
- Brug casen sammen med virksomheden
- Brug casen direkte i din undervisning – og uden at arbejde sammen med virksomheden
Vi anbefaler, at du bruger casen sammen med virksomheden. Her kommer eleverne nemlig helt tæt på virksomhedens medarbejdere, når I f.eks. deltager i kickoff, pitch eller virksomhedsbesøg.
Læs mere om, hvordan du bruger casen sammen med virksomheden.
Om casen
I løbet af de seneste årtier har udviklingen af avancerede stjernekameraer, der anvendes til navigation for rumfartøjer, revolutioneret vores evne til at studere fjerne himmellegemer – og vores egen Jordklode. I dette forløb skal du sammen med dine elever dykke ned i astronomiens verden og lære om de teknologiske fremskridt, der gør undersøgelsen af det nære og det fjerne muligt.
Forløbet med Terma er fleksibelt og aftales nærmere sammen med dig og Terma. Det er evt. muligt at få besøg af en medarbejder fra Terma undervejs i forløbet, hvor der kan fremvises demomodeller af stjernekameraer.
Vigtige datoer
- 10. september 2024 kl. 15.00 – 16.00: Formøde for lærere (online)
- 23. september 2024 kl. 14.00 – 15.00: Kickoff med elever (online)
- Pitch aftales i samarbejde med lærere og Terma
Giv feedback
Har du brugt materialet i din undervisning, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback bruger vi til at forbedre materialet. Skriv til os på gym@nvhus.dk med både ris og ros. Vi glæder os til at høre fra dig.