Hos iNANO ved Aarhus Universitet møder I nogle af vores nanoscience-studerende, der vil vise jer, at nanoscience er et vigtigt felt. Det bruges flere steder, end I sikkert forestiller jer, og bidrager til at løse nogle af alle de udfordringer, mennesket står overfor. Vi gør en forskel f.eks. ved at udvikle bæredygtige energikilder og materialer samt nye metoder til behandling af sygdomme. Få en forsmag på, hvordan vi arbejder, og hør om, hvad en karrierevej inden for nanoscience kan føre til.
Vi anbefaler, at eleverne har kendskab til DNA og har erfaring med pipettering inden øvelsen. Dette er ikke et krav, men det vil gøre øvelsen mere tilgængelig og lettere at gennemføre.