Science Day hos Ibsen Photonics

Lys er mere end solskin og lamper! Kom og se hvad lys egentlig er og hvorfor anvendelsen af det er helt essentielt for vores hverdag og samfund. Der skal pilles ved dimser, leges med lasere og læres en hel masse til en dag i lyset tegn.

30. september 2026

09:00 - 14:00

Ibsen Photonics
Ryttermarken 17
3520 Farum

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

1. september 2026

Hos Ibsen arbejder vi med lys!

Eleverne vil få en forståelse for lysets egenskaber og hvordan disse kan bruges til at forstå verden omkring os. Desuden vil der være mulighed for at opdage de mange veje ind i naturvidenskaben.
Dagen vil bestå af en blanding af oplæg og hands-on eksperimenter og vil slutte af med en quiz, hvor de ”lyseste” hoveder skal kåres.

Program

Velkomst Med introduktion til Ibsen Photonics
RundvisningVi skal se produktionen, Research & Development og andre afdelinger
Pause
KarriereoplægMød medarbejdere hos Ibsen
Pause
Aktivitet 1Teori om lys, bølger og spektrometre. Inddragelse af eleverne og små hands-on aktiviteter ind i mellem.
Frokost og snak med medarbejdere
Aktivitet 2Klassen deles op (alle kommer igennem begge aktiviteter):
Leg med spektrometer og vise applikation med eksperiment.
Byg din egen grating med pasta
Pause
Opsamling, evaluering og tak for i dag med Kahoot og præmier

Aktiviteter

I får en kort introduktion til Ibsen Photonics og hvad vi laver. I får lov at se dele af vores produktion og arbejdsområder.
Undervejs møder I forskellige medarbejdere fra Ibsen Photonics med vidt forskellige baggrunde og arbejdsopgaver. De introducerer jer til nogle af de mange forskellige veje, der kan føre til job inden for naturvidenskab og teknik.

I teori-sessionen bliver I introduceret til, hvad lys er og simpel bølgelære. Undervejs vil der blive vekslet mellem oplæg og små aktiviteter.
I introduceres også for simple måleinstrumenter, kaldet spektrometre. Vi viser, hvordan et spektrometer ser ud indeni ved at skille det ad og placere delene i en opstilling. Her vi vil gennemgå de forskellige komponenter og diskutere deres betydning for, hvad man kan måle.
Vi vil også bruge et rigtigt spektrometer i et eksperiment, hvor I skal måle og analysere de målte spektra.

I vil også lære hvad en optisk grating er, og ved hjælp af pasta, lim og opfindsomhed, vil I lære om simple begreber inden for optik og bølgelære.
Desuden vil I opleve hvor vigtig (og svær) præcisionsarbejde kan være.

Forsøget tager udgangspunkt i ting fra jeres egen hverdag.

Vigtig information

  • Ibsen Photonics serverer frokost. Husk at meld ind med eventuelle kosthensyn hurtigst muligt.
  • I skal huske at medbringe papir, penalhus og godt humør.

 

Forberedelse

Det kræver forberedelse hjemme på skolen at deltage i Science Day. Forberedelsen består af følgende aktiviteter:

  1. Ibsen Photonics kontakter jer i god tid inden Science Day. Det er vigtigt, at I taler sammen inden besøget og afstemmer forventninger til hinanden og dagen, ligesom der kan være praktiske detaljer, som skal på plads. Har du brug for at komme i kontakt, finder du kontaktoplysningerne i den e-mail, som du modtog, da du tilmeldte klassen Science Day.
  2. Det vil være en fordel hvis eleverne har stiftet bekendtskab med lys som partikler og bølger, men det er ikke et krav.
  3. Brug gerne denne undervisningspakke som forberedelse til Science Day.
    Læs bl.a. om Ibsen Photonics
    Undervisningspakken indeholder øvelser og oplæg til diskussion på klassen. Afsæt to lektioner i uge 39 eller 40 – før Science Day. Undervisningspakken indeholder også podcastserien ‘Min vej’, hvor fem unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job. Inddrager du podcastserien, skal du afsætte mere end to lektioner.
  4. Se denne film om Ibsen Photonics med eleverne:

 

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt

Kontakt