Science Day hos DJ Miljø & Geoteknik

Hvad gør vi, når vi har mistanke til – eller kendskab til en konkret forurening et givent sted? Hvordan finder vi den og får den oprenset? Arrangementet kan kun bookes af folkeskoler i Hillerød Kommune.

2. oktober 2024

09:00 - 14:00

DJ Miljø & Geoteknik
Falkevej 12
3400 Hillerød

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

1. september 2024

Fuldt booket

Til Science Day hos DJ Miljø & Geoteknik, vil I møde nogle af vores medarbejdere, som arbejder med undersøgelse og håndtering af forureninger.

Forureninger i jorden og i grundvandet findes mange steder i landet og i verden. Nogle steder er problemerne meget omfattende og kan være til skade for mennesker og naturen, herunder drikkevandet. Men hvad gør vi ved det når vi har mistanke til – eller kendskab til en konkret forurening et givent sted…? Hvordan finder vi den og får den oprenset?

På denne dag skal du lære, hvordan det foregår i virkeligheden: Fra mistanken over undersøgelser og vurderinger – til oprensning eller måske andre løsninger, der kan sikre mod risiko for miljø og sundhed.

Gennem workshops og praktiske opgaver får I en forsmag på, hvordan vi arbejder med forureningsproblemstillinger i jord og grundvand. Fra feltarbejdet til skrivebordet. Vi skal måske også snakke lidt om veje og omveje til uddannelse og job, hvis det er interessant. Vi glæder os til at se dig og dine elever.

Bemærk: Arrangementet kan kun bookes af folkeskoler i Hillerød Kommune. Tilmeldingslink kommer direkte fra kommunen.

Program

Velkommen til DJ Miljø & Geoteknik v. Allan Kastrup og Michael Wurm Pedersen samt andre medarbejdere som deltager på dagen. Eleverne får en kort intro om firmaet og dagens program. Eleverne opdeles i 4 godt blandede grupper.
Workshop 1
Frokost og snak med medarbejdere
Workshop 2
Pause
Afrunding med fremlæggelse og drøftelse af resultaterne
Evaluering og tak for i dag

Aktiviteter

Workshop 1:

Hvad sker der i felten, når vi skal lave en undersøgelse?

I opdeles i 4 grupper som skiftes til at:

1) udtage jordprøver

2) udtage vandprøve

3) flyve med drone

4) tolke jordtyper i jordbundslaboratoriet

 

Workshop 2:

Resultater og tolkning

I kan se resultaterne af en teoretisk, lokal undersøgelse med en forureningsproblemstilling. Her skal der arbejdes på at overføre forureningsdata til konkrete beskrivelser og mængder – og måske en forklaring på hvad der kan være sket, samt hvad man mon bør gøre ved det.

 

Workshop 1: Planlægning af undersøgelse
Hvor eleverne vil blive introduceret til en eller flere cases fra den virkelige verden. Her vil de endvidere blive introduceret til de typiske undersøgelsesmetoder og herefter selv forsøge at udarbejde et undersøgelsesprogram som skal undersøge/afgrænse en mulig forurening.

Workshop 2: Undersøgelsen
Hvor eleverne kan se hvordan en jordbundsundersøgelse udføres i virkeligheden.

Workshop 3: Resultater og tolkning
Hvor eleverne kan se resultaterne af undersøgelsen og debatterer hvad der efterfølgende kan/skal gøres for at sikre mennesker og naturen mod skadelige virkninger.

Vigtig information

  • DJ Miljø & Geoteknik serverer frokost
  • Medbring gerne lidt praktisk udendørs tøj og fodtøj

Forberedelse

Det kræver forberedelse hjemme på skolen at deltage i Science Day. Forberedelsen består af følgende aktiviteter:

  1. Kontakt DJ Miljø & Geoteknik i god tid inden Science Day. Det er vigtigt, at I taler sammen inden besøget og afstemmer forventninger til hinanden og dagen, ligesom der kan være praktiske detaljer, som skal på plads. Du finder kontaktoplysningerne i den e-mail, som du modtog, da du tilmeldte klassen Science Day.
  2. Brug denne undervisningspakke som forberedelse til Science Day. Undervisningspakken indeholder øvelser og oplæg til diskussion på klassen. Afsæt to lektioner i uge 39 eller 40 – før Science Day. Undervisningspakken indeholder også podcastserien ‘Min vej’, hvor fire unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job. Inddrager du podcastserien, skal du afsætte mere end to lektioner.
  3. Vi skal lave beregninger med rumfang oa. Vi har god erfaring med et kort formøde med læreren (3-4 uger inden) for inspiration til, hvad der i mellemtiden vil kunne inddrages i undervisningen i forskellige fag.

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt