Kom godt i gang – en guide til at samarbejde med virksomheder

Denne guide er til dig, der gerne vil i gang med at samarbejde med en virksomhed. Guiden består af 8 trin, som hjælper dig godt i gang – uanset om det er første gang, eller du er erfaren.

Kom godt i gang er guide er til dig, der gerne vil i gang med at samarbejde med en virksomhed. Dig, der er kørt forbi den store grå bygning i industrikvarteret og har tænkt: Hvad mon der foregår derinde, og mon det kan bruges i min undervisning?

Du har måske allerede erfaring med at inddrage omverdenen i undervisningen på skolen. Måske har en forælder med et spændende job besøgt din klasse, eller I har arbejdet med en autentisk case. Du har måske også taget undervisningen med ud i nærmiljøet, fx på besøg på det lokale bibliotek, genbrugsstationen, på vandværket eller i en forening.

Nu vil du gerne tage det næste skridt ud i en ny læringsarena og udforske de muligheder, der ligger i samarbejdet med en virksomhed.

Det er her, denne guide kommer ind. Den viser dig trin for trin, hvordan du kommer i gang med et samarbejde med en virksomhed, der giver mening for både dine elever og virksomheden.

Første gang eller erfaren?

Er det første gang, du skal samarbejde med en virksomhed, kan du følge guiden fra start til slut som en samlet vejledning.

Har du allerede erfaring, kan du plukke i de dokumenter, der passer til dine behov lige nu.

8 trin

Vejen gennem guiden fra start og til et godt samarbejde med en virksomhed består af 8 trin.

Kom godt i gang:

  1. med de første overvejelser om dit samarbejde
  2. med at finde en virksomhed
  3. med at kontakte en virksomhed
  4. med at forbinde din undervisning til virksomheden
  5. med at lave et godt program
  6. med at få styr på det praktiske
  7. med at forberede eleverne på at være gæster
  8. med at bevare den gode relation efter besøget

Brug de enkelte trin eller download hele guiden her:

Viden

Kontakt

Kontakt