Workshop 1: SANDKASSE – ANLÆG Her vil I bl.a. se, hvordan vi arbejder med matematik og geometri.
På dette værksted skal vi lave noget af det, man i vores virksomhed beskæftiger sig rigtig meget med. Belægninger af fliser i forskellige former. Der er mange typer belægninger, og der er mange forskellige behov og krav til belægninger. I skal beregne forskellige bundtyper. I skal lave en opmåling og beregne hvor mange fliser, der skal bruges. I skal lave en cirkel. Og så kan I prøve kræfter med de forskellige typer sten.
Workshop 2: MASKINER Her ser I forskellige teknologiske hjælpemidler.
På dette værksted bliver I introduceret til nogle af de hjælpemidler, vi har i vores virksomhed. Vi benytter os dagligt af hjælpemidler, som både passer på vores krop, men som også gør os mere effektive i hverdagen. Der er teknik i form af hydraulik, vakuum m.v. I får lov at prøve nogle af vores hjælpemidler.
Workshop 3: LØG – Her vil I lære noget om den biologi vi beskæftiger os med.
På dette værksted skal I plante tulipanløg og lære om løgets biologi og dets syvsovermetoder.
Workshop 4: Jordbund – Her beskæftiger vi os med fysik og ph-måling
I vores dagligdag skal vi kende til jordbunds-analyser. Det er vigtigt for planters evne til at gro. I skal arbejde med en sur plante, der kan skifte farve- og sikre jer, at den har de optimale forhold. I skal selv blande en jordtype.