Science Day hos DEIF A/S

Hvor kommer strøm fra? Hvordan kan man styre og kombinere forskellige energikilder? Og hvordan sikrer man sig, at elektroniske enheder virker selv i de mest ekstreme miljøer, så der er strøm, når man skal bruge det? Alt dette og mere til får du svar på til ScienceDay hos DEIF A/S!

2. oktober 2024

09:00 - 14:00

DEIF A/S
Frisenborgvej 33
7800 Skive

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

15. september 2024

Til ScienceDay hos DEIF A/S får I muligheden for at udforske vores spændende arbejdsområder inden for energi og elektronik. På dagen vil I få indblik i energistyring, og hvordan vi som virksomhed bidrager til en mere bæredygtig fremtid. I vil deltage i praktiske workshops i vores test-, service- og produktionsafdelinger, hvor I selv skal prøve at teste og samle nogle af vores produkter. Vi glæder os til at se jer til en lærerig dag i naturvidenskabernes tegn!

Program

Velkommen til DEIF A/S
Aktiviteter i Testafdelingen
Pause
Aktiviteter i Produktionen
Frokost og snak med de ansatte
Aktiviteter i Service
Opsamling, evaluering og tak for i dag

Aktiviteter

I skal rotere mellem tre forskellige afdelinger.

I vores testafdeling, som har et fuldt udstyret laboratorium, får I mulighed for at udføre forskellige tests, herunder safety- og vibrationstest. I produktionsafdelingen vil I få mulighed for selv at samle et produkt. I serviceafdelingen vil I arbejde med ledninger og lære, hvordan man får lamper til at lyse på en testtavle.

Vigtig information

  • DEIF A/S serverer frokost

 

Forberedelse

Det kræver forberedelse hjemme på skolen at deltage i Science Day. Forberedelsen består af følgende aktiviteter:

  1. Kontakt DEIF A/S i god tid inden Science Day. Det er vigtigt, at I taler sammen inden besøget og afstemmer forventninger til hinanden og dagen, ligesom der kan være praktiske detaljer, som skal på plads. Du finder kontaktoplysningerne i den e-mail, som du modtog, da du tilmeldte klassen Science Day.
  2. Brug denne undervisningspakke som forberedelse til Science Day. Undervisningspakken indeholder øvelser og oplæg til diskussion på klassen. Afsæt to lektioner i uge 39 eller 40 – før Science Day. Undervisningspakken indeholder også podcastserien ‘Min vej’, hvor fire unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job. Inddrager du podcastserien, skal du afsætte mere end to lektioner.
  3. Undersøg hvor strøm kommer fra, hvad konsekvenserne er af strømsvigt, og hvordan energistyring spiller en central rolle i den grønne omstilling
  4. Læs om jobmulighederne hos DEIF A/S og mød nogle af deres medarbejdere her.
  5. Se denne film om DEIF A/S med eleverne:

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt

Kontakt