Science Day hos AU Engineering – Aarhus

Klimaet ændrer sig. Polerne smelter. Danmark bliver vådere. I skal på klimavandring for at se, hvordan man bygger til fremtidens udfordringer.

30. september 2026

08:15 - 15:15

AU Engineering
Inge Lehmanns Gade 10
8200 Aarhus N

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

1. september 2026

Hos AU Engineering får I et indblik i, hvor forskellige opgaver ingeniører kan arbejde med. Vi viser en masse projekter vores studerende har arbejdet med og så går vi i dybden med et par emner.

Klimaet ændrer sig. Polerne smelter. Danmark bliver vådere. I skal på klimavandring for at se, hvordan man bygger til fremtidens udfordringer, og i skal selv prøve at sejle med nogle undervandsrobotter og høre om de teknologier som forskerne bruger til at blive klogere på fremtiden.

Og så skal i med vores bioteknologer fra Tiny Earth på feltarbejde og hjælpe med at finde fremtidens antibiotika, så vi kan afhjælpe en anden tikkende bombe under fremtiden. Antibiotikaresistens.

Program

Inspirations- / karriereoplæg
Workshop 1
Frokost
Workshop 2
Rundvisning, evaluering og tak for i dag

Aktiviteter

Workshop 1: Undervandsrobotter

Undervandsrobotter bruges til havforskning, inspektion og reparation under forhold, hvor mennesket ikke kan overleve. I kommer til at høre om de mange typer robotter, droner og sonder som vores studerende er med til at bygge bl.a. til klimaforskning. Og så skal I selv lære, hvordan man afbalancerer en undervandsrobot, inden I skal styre den på en mission i Aarhus Havn. I kommer også på en klimavandring på de bynære havnearealer, så I kan se, hvordan man i praksis arbejder med at sikre mod en vådere fremtid.

Workshop 2: Tiny Earth – hjælp med at finde fremtidens antibiotika

Opdagelsen og udbredelsen af antibiotika i forrige århundrede udgør en af grundstenene i vores sundhedsvæsen i dag. Men fremtiden er truet af antibiotikaresistens. Resistente mikroorganismer – såkaldte “superbugs” – spreder sig faretruende hurtigt. Problemet er komplekst og skyldes både mangel på den rigtige medicin i dele af verden, overforbrug blandt både mennesker og dyr samt en akut mangel på nye typer af antibiotika. Et af svarene ligger måske under vores fødderne. Bakterier findes overalt omkring os og mange af dem producerer antibiotiske stoffer, som måske kan udvikles til ny antibiotika

I denne workshop skal i på feltarbejde i byparken bag Navitas. I skal samle jordprøver, lave fortyndingsrækker og udstryge på agarplader. Bagefter tager vi bakterierne med hjem og undersøger dem yderligere. Undervejs lærer I om mikroorganismer, antibiotika og forskning indenfor bioteknologi.

Du kan læse mere om projektet her: https://bce.au.dk/forskning/forsknings-og-udviklingsomraader/industrial-biotechnology/microbial-biosynthesis/projects/tiny-earth-danmark/

Afhængig af vind og vejr kan det være vi bytter om på rækkefølgen af de to workshops på dagen.

Vigtig information

  • AU Engineering serverer frokost
  • Eleverne skal medbringe bærbar PC
  • Eleverne skal have praktisk tøj på, da en del af aktiviteterne er udendørs

 

Forberedelse

Det kræver forberedelse hjemme på skolen at deltage i Science Day. Forberedelsen består af følgende aktiviteter:

  1. AU Engineering kontakter jer i god tid inden Science Day. Det er vigtigt, at I taler sammen inden besøget og afstemmer forventninger til hinanden og dagen, ligesom der kan være praktiske detaljer, som skal på plads. Har du brug for at komme i kontakt, finder du kontaktoplysningerne i den e-mail, som du modtog, da du tilmeldte klassen Science Day.
  2. Brug gerne denne undervisningspakke som forberedelse til Science Day. Undervisningspakken indeholder øvelser og oplæg til diskussion på klassen. Afsæt to lektioner i uge 39 eller 40 – før Science Day. Undervisningspakken indeholder også podcastserien ‘Min vej’, hvor fem unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job. Inddrager du podcastserien, skal du afsætte mere end to lektioner.
  3. Se denne film og hør de studerendes bud på, hvorfor man skal læse til ingeniør:

 

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt

Kontakt