Når naturfag bliver virkelighed – autentiske og praksisnære elevoplevelser i mødet mellem skole og virksomhed

Hvordan kan virksomhedsbesøg gøre naturfagsundervisningen mere autentisk, motiverende og praksisnær for eleverne? Det taler vi om i et afsnit af podcasten NAFA Dialog.

Foto (fra venstre): Podcastvært Kia Wied, NAFA, udviklingskonsulent Nele Lilholm, Naturvidenskabernes Hus, og lærer Mette Nymark Christensen, Farsø Skole

Med afsæt i et konkret virksomhedsbesøg hos rumsatellitvirksomheden GomSpace i Aalborg deler lærer Mette Nymark Christensen fra Farsø Skole og Nele Lilholm fra Naturvidenskabernes Hus deres erfaringer med planlægning, gennemførelse og opfølgning på virksomhedsbesøg i et afsnit i podcasten NAFA Dialog. Samtalen giver indblik i, hvordan undervisningen kan flyttes ud af klasselokalet og ind i virkelige arbejdskontekster – og hvad det betyder for elevernes faglige forståelse, engagement og perspektiver på uddannelse og job.

Afsnittet giver konkrete eksempler på, hvordan virksomhedsbesøg kan fungere som et andet læringsrum, hvor eleverne får mulighed for at se naturfag i praksis, stille spørgsmål til fagfolk og opleve, at der findes mange veje ind i naturvidenskabelige og tekniske job. Samtidig peger samtalen på lærerens centrale rolle som didaktisk designer og brobygger mellem skole og omverden – i tråd med de nye fagplaners fokus på virkelighedsnær og anvendelsesorienteret undervisning.

Lyt til afsnittet

Kontakt

Viden

Kontakt

Kontakt