Træn til Naturfagsmaraton – Viborg

Træn til Naturfagsmaraton er en spændende og aktiv dag, hvor dine elever gruppevis skal løse udfordringen: Hvordan overlever man på Månen? De skal arbejde med TinkerQubes, små teknologier og forskellige hverdagsmaterialer.

Formål med dagen

Formålet med dagen er, at eleverne får mulighed for at øve sig i at arbejde, som man gør i Naturfagsmaraton, nemlig praktisk, undersøgende, legende og med plads til fordybelse.

Eleverne øver sig desuden i at arbejde i en mini-designproces, hvor de først skal blive enige om, hvad de vil bygge ved at tegne og snakke sammen, og herefter bygge og teste deres praktiske løsning.

Aktiviteter

Dagens program er

  • Introopgaver: Vi lærer materialerne at kende ved at lave små undersøgelser
  • Brainstorm: Hvad skal der være på en Månebase?
  • Fremstilling af modeller: Vi bliver enige, designer, bygger og tester modeller af en Månebase
  • Fremvisning af modellerne for hinanden
  • Oprydning og evaluering

Der vil både være lukkede og åbne opgaver.

Vigtig information

Når I ankommer, bliver I anvist et bord, hvor I kan sætte jeres tasker, hænge jeres jakker og spise jeres medbragte madpakker. Alle elever har dermed sin egen plads.

Det er ikke muligt at købe mad og drikke i Naturvidenskabernes Hus.

Din rolle som lærer

Vores formidlere guider jer gennem dagen, men du er stadig meget vigtig! Vi oplever, at lærernes/pædagogernes engagement og deltagelse i dagen er afgørende for elevernes udbytte.

Vi vil gerne, at vi arbejder sammen som et team. Du kan bidrage ved at:

  • deltage aktivt hele dagen sammen med dine elever
  • oversætte/opsamle vigtige pointer ud fra dit kendskab til eleverne
  • indgå i konkrete opgaver som en ressource, f.eks. ved at hjælpe eleverne med praktiske udfordringer
  • komme med relevante faglige indspark, der skaber en sammenhæng tilbage til skolen

Forberedelse inden besøget

    1. Inddel eleverne i tremandsgrupper.
    2. Orienter eleverne om dagens program, og hvad de kan forvente af dagen.
    3. Forbered dine elever på, at der kan være klasser fra andre skoler i huset. Se i velkomstbrevet som I modtager et par uger inden besøget, om det er tilfældet for jeres skole.
    4. Se denne video på klassen og snak om indholdet: Kan vi bo på Månen?
    5. Se denne lille introvideo fra Naturvidenskabernes Hus, der viser jer rundt i vores hus: https://vimeo.com/830532891

Efterbehandling

Arbejd videre med samme arbejdsform fx ved at:

Klasse

4. klasse

Fag

Matematik, Håndværk og design, Natur/teknologi

Landsdel

Midtjylland

Sted

I Naturvidenskabernes Hus

Varighed

I samarbejde med

Kontakt

Kontakt

Kontakt