Naturfagsræs er en spændende og udfordrende dag, hvor der er mulighed for at undersøge og eksperimentere. Naturfagsræs er et tilbud til specialklasser, hvor indholdet kan variere fra år til år.
Aktiviteter
Mest for de yngste elever: Lego Spike og affaldsdetektiverne
Børn er ofte meget optagede af at holde naturen fri for affald, passe på dyr og planter og sørge for, at affald havner det rigtige sted. Derfor skal vi selvfølgelig bygge en affalds-indsamlingsrobot!
Vi starter dagen med at bygge en basisrobot i Lego Spike. Derefter laver vi simple programmeringsøvelser med robotten, så børnene lærer teknologien at kende. Til sidst skal børnene bygge deres basisrobot om til en affalds-indsamlingsrobot og rydde vores ”strand” for affald.
For de ældste: Stop madspild
Ca. 1/3 af al den mad der produceres i verden, bliver ikke spist og går dermed til spilde. Madspild er dårligt for klimaet, økonomien osv. Derfor skal vi arbejde med, hvordan vi helt konkret kan mindske madspild i vores hverdag. I workshopsene skal børnene designe og bygge en prototype på en madkasse. Efterfølgende tester eleverne hvor god deres madkasse er til at holde maden kold.
Forberedelse
Tal med eleverne om dagens emne og orientér dem om dagens program.
Lego Spike og affaldsdetektiverne:
Forbered eleverne ved at:
- Se denne introfilm om Naturvidenskabernes Hus https://vimeo.com/830532891
- Se denne korte film om aktiviteten https://vimeo.com/1126136476?fl=pl&fe=sh
- Arbejd med elevernes forforståelse ved at tale med dem om:
- Hvilke robotter de kender fra hverdagen?
- Hvad robotter mon er gode at bruge til?
- Hvad robotter mon ikke er så gode at bruge til?
- Lav evt. en lille analog programmeringsøvelse
Lad eleverne stå på en række og giv dem programmeringskommandoer, f.eks.- Gå fem skridt frem
- Drej 90grader mod venstre
- Gå seks skridt frem
- Drej 90 grader mod højre
- Gå to skridt frem
- Drej 90 grader mod venstre
- Gå ét skridt frem
- Drej 90 grader mod højre
- Drej 180 grader
- Gå tre skridt tilbage
- Drej 180 grader
Stop Madspild:
Forbered eleverne ved at:
- Se denne introfilm om Naturvidenskabernes Hus https://vimeo.com/830532891
- Se denne korte film om aktiviteten https://vimeo.com/1126136449?share=copy
- Øve jer i at aflæse et glastermometer og bruge et stopur
- Lav evt. øvelsen “Madspild – Forsøg 2 – farver”
Efterbehandling
For at skabe sammenhæng mellem forløbet og elevernes læring på skolen, er det en god idé at koble forløbet i Naturvidenskabernes Hus til et emne, I enten selv skal i gang med, er midt i eller har afsluttet.
Formål med dagen
Formålet med “Lego Spike og affaldsdetektiverne” er:
- At eleverne får erfaringer med simpel programmering
- At eleverne får mulighed for at arbejde med både åbne og lukkede opgaver ved først at følge en byggevejledning og dernæst bygge videre efter fri fantasi.
- At eleverne arbejder med elementer af engineering-metoden (konstruere, undersøge, forbedre).
Formålet med “Stop Madspild” er:
- At eleverne arbejder med elementer af engineering-metoden (konstruere, undersøge, forbedre).
- At eleverne får mulighed for at lave naturvidenskabelige undersøgelser
- At eleverne bliver opmærksomme på handlemuligheder i forhold til at mindske madspild
Undervisningsmateriale
Lego Spike og affaldsdetektiverne:
- Find inspiration til aktiviteter her https://www.affald.dk/
Stop Madspild:
- Temperatur og farver Madspild – Forsøg 2 – Farver.pdf