Workshop 1: Lægemiddelregning og medicinhåndtering
Denne workshop fokuserer på sygeplejerskens arbejdsopgaver inden for lægemiddelregning og medicinhåndtering. Gennem praktiske regneopgaver illustreres vigtigheden af omhyggelighed i disse opgaver, så patienten får den rette dosis, volumen eller fortynding af lægemidlet. Workshoppen inkluderer en masse hands-on-øvelser i hygiejne, subkutan/intramuskulær injektion (i dukker – bare rolig) samt blanding af infusionsvæsker og fortyndinger.
Workshop 2: Ioniserende stråling: Fra diagnostik til behandling af kroppen
Workshoppen er en blanding af teoretiske oplæg og praktiske øvelser med røntgen og beregning af stråledosis. Eleverne lærer om, hvad der sker, når kroppens celler udsættes for ioniserende stråling og hvordan røntgenstråling kan anvendes til at diagnosticere og behandle kræft, samtidig med at vi holder øje med, hvor stor en stråledosis patienten modtager. Eleverne får selv lov at tage røntgenbilleder og måle stråledosis i røntgenrummet og indtegne risikoorganer på CT-skanninger.