Science Day hos Professionshøjskolen UCN, Hjørring

Bliv klogere på, hvordan biologi og bioteknologi anvendes i lægemiddelregning, medicinhåndtering, screening og diagnosticering af livmoderhalskræft.

30. september 2026

09:00 - 15:00

Professionshøjskolen UCN
Campus Skolevangen
Skolevangen 45
9800 Hjørring

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

1. september 2026

Til Science Day hos UCN lover vi jer masser af hands-on øvelser i to forskellige workshops og herigennem en forsmag på, hvordan både sygeplejersker og bioanalytikere arbejder helt praksisnært med biologi, matematik og bioteknologi som en del af både uddannelse og i deres kommende job.

Vi glæder os til at se jer.

Program

Fælles velkomst til UCN under morgenmaden, og derefter introduktion til studielivet og dagens program
Rundvisning af studerende på Campus Skolevangen
Første Workshop
Frokost med studerende fra UCN
Anden workshop
Afslutning, evaluering og tak for i dag

Aktiviteter

Workshop 1: Lægemiddelregning og medicinhåndtering

Denne workshop fokuserer på sygeplejerskens arbejdsopgaver inden for lægemiddelregning og medicinhåndtering. Gennem praktiske regneopgaver illustreres vigtigheden af omhyggelighed i disse opgaver, så patienten får den rette dosis, volumen eller fortynding af lægemidlet. Workshoppen inkluderer en masse hands-on-øvelser i hygiejne, blodglukosemåling, subkutan/intramuskulær injektion (i dukker – bare rolig) samt blanding af infusionsvæsker og fortyndinger.

Workshop 2: Livmoderhalskræft – årsager, udvikling og diagnostik

Denne workshop er en blanding af teoretiske oplæg og praktiske laboratorieøvelser.
I får viden om udviklingen af livmoderhalskræft, samt hvordan man skelner mellem normal, forstadier og kræft ud fra det histologiske udseende af livmoderhalsen. Derudover får I lidt teori om HPV’s betydning for udviklingen af livmoderhalskræft, samt teori om farvning af væv.
I kommer til at lave en histokemisk farvning af et præparat fra en normal livmoderhals samt mikroskopering af dette. Derudover kommer I til at mikroskopere præparater fra livmoderhals med forstadier til livmoderhalskræft og med livmoderhalskræft.

Vigtig information

  • UCN serverer morgenmad og frokost
  • Eleverne skal medbringe skriveredskaber

 

Forberedelse

Det kræver forberedelse hjemme på skolen at deltage i Science Day. Forberedelsen består af følgende aktiviteter:

  1. UCN kontakter jer i god tid inden Science Day. Det er vigtigt, at I taler sammen inden besøget og afstemmer forventninger til hinanden og dagen, ligesom der kan være praktiske detaljer, som skal på plads. Har du brug for kontakt, finder du kontaktoplysningerne i den e-mail, som du modtog, da du tilmeldte klassen Science Day.
  2. Vi vil gerne, at I er forberedt inden I kommer på besøg. Så får I nemlig de bedste forudsætninger for en god oplevelse. Derfor får I tilsendt forberedelsesmateriale til lægemiddelregning inden besøget.
    Vi opfordrer jer også til at læse om uddannelserne til sygeplejerske og bioanalytiker her: sygeplejerske og bioanalytiker
  3. Forbered gerne spørgsmål til de to workshops og til de studerende.
  4. Brug gerne denne undervisningspakke som forberedelse til Science Day. Læs bl.a. om UCN
    Undervisningspakken indeholder øvelser og oplæg til diskussion på klassen. Afsæt to lektioner i uge 39 eller 40 – før Science Day. Undervisningspakken indeholder også podcastserien ‘Min vej’, hvor fem unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job. Inddrager du podcastserien, skal du afsætte mere end to lektioner.

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt

Kontakt