Science Day hos Novo Nordisk Global Research Technologies

Hvordan kan du med naturvidenskab og teknologi være med til at gøre en forskel for mennesker, som lever med diabetes og andre kroniske sygdomme – og hvad kan du egentlig komme til at arbejde med til daglig?

2. oktober 2024

09:00 - 14:00

Novo Nordisk
Novo Nordisk Park 1
G8 Auditoriet
2760 Måløv

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

1. september 2024

Fuldt booket

Du har sikkert hørt om ChatGPT, men kunstig intelligens kan også bruges til andre ting – fx fremstilling af livsforandrende medicin. Til Science Day hos Novo Nordisk Global Research Technologies kommer du med helt ind i laboratorierne, hvor vores dygtige forskere hver eneste dag arbejder på, at patienter med diabetes og andre alvorlige kroniske sygdomme kan leve et godt liv. Det sikrer vi ved at kombinere en dyb forståelse for biologi med teknologi.

Så er du nysgerrig på robotteknologi, og kan du godt lide jordbær, så er Science Day hos os helt sikkert noget for dig!

Program

Ankomst og indtjekning
Introduktion til dagens tema: ”Naturvidenskab x teknologi = bedre medicin”
Workshop 1Mål medicin i blodet
Pause
Workshop 2Robotter og kunstig intelligens
FrokostVi serverer sandwich og vand
Workshop 3Isoler DNA fra jordbær
Mød vores medarbejdere og hør om de mange forskellige veje, der kan føre til et spændende arbejdsliv med naturvidenskab og teknologi, og hvor du hver eneste dag er med til at gøre en forskel for andre mennesker
Opsamling, evaluering og tak for i dag

Aktiviteter

Workshop 1

Mål medicin i blodet

Hvordan måler man, hvad der er i en dråbe blod? Alt hvad du indtager, bliver nedbrudt og optaget over tid. Det gælder for rugbrødsmaden til frokost, for din energidrik – og for medicin. Men ikke alt bliver nedbrudt lige hurtigt. Så for at lave det bedst mulige medicin til patienterne, designer vi lægemidler til at blive længe i kroppen, så man fx kun behøver tage medicin én gang om dagen eller ugen. Vi skal bare også sikre os, at det ikke ophober sig og giver problemer, fordi det bliver for længe. Derfor måler vi mængden af medicin i blodet, når vi laver forsøg med fremtidens medicin. Dét skal du hjælpe os med! For at kunne måle præcist og hurtigt, skal man være nysgerrig på naturvidenskab og glad for robotter.

Workshop 2

Robotter og kunstig intilligens

Hvordan hænger naturvidenskab og teknologi sammen? Kom med ind i laboratoriet hvor vi bruger robotteknologi og kunstig intelligens til at forbedre livet for mennesker, som lever med kroniske sygdomme. Vi dykker ned i, hvordan teknologierne bruges til at designe og skabe helt nye molekyler, der kan revolutionere behandlingen af diabetes, fedme, og andre alvorlige kroniske sygdomme.

Workshop 3

Isoler DNA fra jordbær

Hvordan ser selve livets kode ud? Alle levende væsner indeholder en opskrift kaldet DNA. Den afgør, om vi er hund, menneske, træ – eller måske et jordbær! I denne workshop får du lov til at eksperimentere med at trække DNA ud af friske jordbær. Vi guider dig i forsøget, der er opbygget i flere trin, hvor de velduftende jordbær behandles indtil, du står tilbage med en lille hvid tråd i et rør; selve livets genetiske kode. Selvom det i dagens anledning er jordbær, vi arbejder med, er det faktisk nogle af de samme metoder, vi bruger, når vi skal fremstille og oprense den medicin vi laver.

Vigtig information

  • Novo Nordisk serverer frokost.

Forberedelse

Det kræver forberedelse hjemme på skolen at deltage i Science Day. Forberedelsen består af følgende aktiviteter:

  1. Kontakt Novo Nordisk  i god tid inden Science Day. Det er vigtigt, at I taler sammen inden besøget og afstemmer forventninger til hinanden og dagen, ligesom der kan være praktiske detaljer, som skal på plads. Du finder kontaktoplysningerne i den e-mail, som du modtog, da du tilmeldte klassen Science Day.
  2. Brug denne undervisningspakke som forberedelse til Science Day. Undervisningspakken indeholder øvelser og oplæg til diskussion på klassen. Afsæt to lektioner i uge 39 eller 40 – før Science Day. Undervisningspakken indeholder også podcastserien ‘Min vej’, hvor fire unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job. Inddrager du podcastserien, skal du afsætte mere end to lektioner.
  3. Eleverne kan med fordel surfe lidt på vores hjemmeside og notere spørgsmål på forhånd; ting de er nysgerrige på eller undrer sig over. Derudover kan opskriften til jordbærforsøget findes her.
  4. Besøg denne interaktive side og lær om vores 100 år gamle historie

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt

Kontakt