Science Day hos Fredericia Maskinmesterskole

Er I klar til at udfordre jeres samarbejdsevner? Og ved I, hvor sikre jeres billeder i skyen er? Få svaret til Science Day på Fredericia Maskinmesterskole.

4. oktober 2023

09:00 - 14:00

Fredericia Maskinmesterskole
Købmagergade 86
7000 Fredericia

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

15. september 2023

Til Science Day hos Fredericia Maskinmesterskole vil I møde nogle af vores studerende, som giver jer et indblik i, hvad det vil sige at læse til maskinmester. Gennem workshops og praktiske opgaver får I en forsmag på, hvordan undervisningen foregår på Fredericia Maskinmesterskole. Vi skal også snakke om veje og omveje til uddannelsen, og hvordan uddannelsen kan føre til et hav af jobmuligheder. Vi glæder os til at se dig og dine elever.

Program

Velkommen til Fredericia Maskinmesterskole
Mød vores studerende: Fortællingen om vejen til maskinmesteruddannelsen
Rundvisning: Vi skal se vores laboratorier, værksteder og undervisningslokaler
Pause
Workshop 1: Projektledelse – Kan I samarbejde om at nå målet?
Frokost og snak med studerende
Workshop 2: På besøg i datacentret – hvor gemmes dine billeder henne?
Kahoot Quiz: Hvem er en maskinmester?
Evaluering og tak for i dag

Aktiviteter

Workshop 1

Projektledelse

Hvordan sammensætter man det bedste team? Kan I samarbejde om at bygge et tårn? Som maskinmester ender man typisk i et job, hvor man er leder for et team. Man skal derfor kunne samarbejde og se teamets styrker og svagheder. I første workshop bliver I udfordret på jeres samarbejdsevner, når I skal løse en udfordring.

Workshop 2

Datacenter

Ved I, hvor jeres billeder gemmes, når I uploader dem til ”skyen”? Er I klar over, at jeres beskeder på sociale medier også gemmes? Bliv klogere på de store datacentre, som både Facebook, Google og Apple har bygget i Danmark, og få svaret på, hvor sikre jeres billeder og beskeder er.

Vigtig information

  • Fredericia Maskinmesterskole serverer frokost
  • Eleverne skal medbringe mobiltelefon (alternativt en computer/tablet)

Forberedelse

Til Science Day hører en undervisningspakke med aktiviteter som forberedelse til Science Day. Aktiviteterne gennemføres hjemme på skolen for hele klassen. Undervisningspakken indeholder blandt andet en podcastserie, hvor fire unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job.

Foruden aktiviteterne i undervisningspakken beder vi jer gøre følgende forberedelser, inden I møder op til Science Day:

  • Læs grundigt alle oplysninger om dagen.
  • Besøg Fredericia Maskinmesterskoles hjemmeside og undersøg, hvem de er, og hvad de laver.
  • Lad eleverne skrive spørgsmål ned, som de gerne vil have svar på af de rollemodeller, de møder til Science Day. Det kan være tanker om uddannelse, job og fremtid.
  • Se filmen om Fredericia Maskinmesterskole, og hvad en maskinmester laver.

 

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt

Kontakt