Lad os tale om værdier – værdier i virksomheders samarbejde med skoler

Med denne dialogfolder sætter vi spot på værdier i skolevirksomhedssamarbejde, på roller og på udfordrende situationer. Folderen giver også forslag til samtalespørgsmål. Hvilke værdier har betydning for dig og dine partnere i samarbejdet?

Virksomhedsmedarbejdere, lærere, kommunale medarbejdere og ledere ser flere, og nogle gange forskellige, værdier i skolevirksomhedssamarbejde. Med folderen Lad os tale om værdier – værdier i virksomheders samarbejde med skoler sætter vi spot på værdier, som virksomheder tillægger samarbejdet med skoler. Folderens værdioversigt giver inspiration til samtaler om ønsker og forhåbninger til hinanden og sig selv i det fælles skolevirksomhedssamarbejde til gavn for børn og unge.

Samarbejdsdeltageres forskellige værdier kan sameksistere fredeligt side om side og kan forenes i produktive kompromisser. Men værdierne kan også blive sat på prøve i konkrete situationer, når virksomhedsmedarbejdere, lærere, kommunale medarbejdere, ledere og andre deltagere samskaber elevaktiviteter i praksis. I de situationer kan det være en hjælp at have indsigt i, hvilke værdier der har betydning for ens samarbejdspartnere og for en selv.

Brug folderen som afsæt til fælles dialog.

Kontakt

Kontakt

Kontakt