Her på siden finder du seks film, som er udviklet i forbindelse med temacasen Fosfor – fra problem til løsning. Læs mere om, hvad filmene handler om, og hvem de medvirkende er. Filmene gør det muligt for elever i hele Danmark at få et unikt indblik i et aktuelt forskningsprojekt omkring fosfor i den midtjyske Ormstrup Sø.
Fosfor – fra problem til løsning
Filmen beskriver den overordnede problemstilling omkring fosforproblematikken. For meget fosfor i vandmiljøer skaber alt for næringsrige miljøer, der giver et dårligt økologisk vandmiljø. Samtidig mangler der fosfor i landbruget, hvor stoffet er helt essentielt for at kunne dyrke fødevarer til jordens befolkning. I filmen bliver der præsenteret forskellige metoder til fosforreduktion i søen – opfiskning af fredfisk og fjernelse af sediment. Ligeledes præsenteres to apps, hvor man kan se livedata fra søen.
Medvirkende:
- Tobias Kuhlmann Andersen, postdoc, Aarhus Universitet
- Christian Skov, lektor, DTU Aqua
- Kasper Reitzel, lektor, Syddansk Universitet
- Gorm Thomas Westerby, Techlead, DIS/CREADIS
- Dennis Trolle, professor, Aarhus Universitet, og partner, WaterITech og WaterWebTools
- Henrik Baktoft, seniorforsker, DTU Aqua
- Lene Vigh, laborant, Aarhus Universitet
- Martin Søndergaard, seniorforsker, Aarhus Universitet
Søens digitale tvilling
Filmen beskriver, hvordan man ved at samle en stor mængde af forskellige typer af data om søen kan træne en computer til at lave en model, der kan forudsige, hvordan vi kan blive bedre til at restaurere søer, og dermed forbedre vandkvaliteten og den økologiske tilstand i søerne. Nogle af de parametre, der måles på, er iltkoncentrationer i forskellige dybder, frigivelse af drivhusgasser, turbiditet, algeforekomst, fiskenes position.
Medvirkende:
- Nicolas A. Schnedler-Meyer, PostDoc, Danmarks Tekniske Universitet
- Dennis Trolle, professor, Aarhus Universitet, og partner, WaterITech og WaterWebTools
- Anders Nielsen, seniorforsker, Aarhus Universitet, og partner, WaterITech og WaterWebTools
- Martin Søndergaard, seniorforsker, Aarhus Universitet
- Lene Vigh, laborant, Aarhus Universitet
- Henrik Baktoft, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet
- Christian Skov, lektor, Danmarks Tekniske Universitet
- Tobias Kuhlmann Andersen, PostDoc, Aarhus Universitet
Design en sørobot
Filmen handler om, hvordan man har designet sørobotten, som er en flydende enhed, der kan suge sediment op fra søbunden. Filmen beskriver designprocessen og testforløb. Blandt andet beskrives Fail-Fast-tilgangen, hvor det gælder om at lave en masse fejl hurtigt, og så lære af dem i processen. Det er vigtigt, at det apparatur, der skal optage søsedimentet, skal være skånsomt over for vandmiljøet og økosystemet i søen.
Medvirkende:
- Gorm Thomas Westerby, Techlead, DIS/CREADIS
- Kasper Reitzel, lektor, Syddansk Universitet
- Steffen Buck-Hansen, projektleder, DIS/CREADIS
Søer som fosforminer
Filmen beskriver, hvorfor fosfor er både vigtigt og skadeligt for miljøet. Vigtigt i forhold til at kunne dyrke afgrøder, men samtidig også skadeligt i vandmiljøet, hvis der er for høj koncentration af næringsstoffet, da dette vil lede til algeopblomstring og dermed tilhørende iltsvind i søen. I filmen ses der blandt andet, hvordan der optages prøver af sedimentet, og det beskrives, hvordan der laves forsøg med at anvende sedimentet som en komponent i gødning.
Medvirkende:
- Kasper Reitzel, lektor, Syddansk Universitet
- Sofie Kamlarczyk, studerende, Syddansk Universitet
Fosfor – fra søbund til gødning
Der er snart ikke mere fosfor tilbage, og den fosfor, vi bruger i dag, kommer fra miner primært fra Kina, Rusland og Marokko. Derfor er vi nødt til at finde nogle andre kilder til fosfor. Uden fosfor kan der ikke dyrkes fødevarer nok til den globale befolkning. Søerne er et af de typer steder, hvor der er et lager af fosfor, der på sigt kan udvindes og anvendes. Denne film beskriver, hvordan sediment kan optages fra søen, og en undersøgelse af, hvordan sediment kan oprenses og anvendes.
Medvirkende:
- Søren Bøye Olsen, professor, Københavns Universitet
- Kaper Reitzel, lektor, Syddansk Universitet
- Ole Wolff, projektleder, Poul Due Jensens Fond
- Simon Grønne Nielsen, maskiningeniør, DIS/CREADIS
- Aishwarya Paradkar, PhD-studerende, DTU Aqua
- Tanzila Sharker, PhD-studerende, Aalborg Universitet
- Antonio Marcos Miranda Silva, PostDoc, Syddansk Universitet
Samfundsøkonomi
Hvordan kan og bør vi genoprette danske søer? Og hvilken pris er det værd? Når man fra en samfundsmæssig side skal se på, hvad penge bruges på – i dette tilfælde sørestaurering – så giver det mening at undersøge, om pengene bruges fornuftigt. Filmen adresserer nogle af de miljøøkonomiske dilemmaer, der er i spil, når en søs økologiske tilstand skal genoprettes. Det kan f.eks. være biodiversitet, rekreativ værdi og drivhusgasreduktion.
Medvirkende:
- Søren Bøye Olsen, professor, Københavns Universitet
- Ole Wolff, projektleder, Poul Due Jensens Fond
- Kennet Uggeldahl, PostDoc, Københavns Universitet
Om forskningsprojektet
Temacasen er udviklet i forbindelse med et aktuelt forskningsprojekt ved Ormstrup Sø i Midtjylland. Her har forskere siden 2020 undersøgt, hvordan vi kan oprense og genskabe en klar sø fuld af biodiversitet ved at regulere fiskebestanden og fjerne sediment fra søbunden. I sedimentet findes store mængder fosfor, som øger eutrofieringen af vandmiljøet. Fosfor er også en global kritisk ressource og helt essentiel i vores produktion af fødevarer. Fjernes fosfor fra sedimentet og føres ud på markerne, hvor det kan anvendes som gødning, kan det være en løsning på begge disse udfordringer.