Diversitet på arbejdspladsen fremmer innovation og kreativitet. Det er i samspillet mellem kollegaer med forskellige baggrunde, at nye idéer opstår. Virksomheder, der arbejder med diversitet, har større mulighed for udvikling, succes og vækst. Men hvordan bringer man diversitet i spil, når skoler og gymnasier besøger virksomheden? Læs herunder vores guide med tre konkrete anbefalinger til diversitet i forbindelse med virksomhedsbesøg.
Hvordan forstår vi diversitet?
Diversitet som udtryksform er de mange karaktertræk, der gør os til dem, vi er. Alder, identitet, familie, opvækst, herkomst, personlighed, seksuel orientering, nationalitet, tro, handicap, uddannelse osv. Virksomheder, der har fokus på diversitet, udfordrer de eksisterende kønsnormer og skaber plads til forskellighed og lige muligheder for alle elever.
Vi har tre konkrete anbefalinger til, hvordan I som virksomhed kan sætte fokus på diversitet, når I får besøg af elever.
- Vælg forskellige rollemodeller med forskellige fortællinger
- Tænk over, hvordan I taler med eleverne
- Opdel i grupper ud fra andre parametre end køn
1. Vælg forskellige rollemodeller med forskellige fortællinger
Mange opfatter STEM-fagene (science, technology, engineering, mathematics) som svære, hvilket har stor betydning, når unge skal vælge uddannelse. Unge har brug for at snakke med engagerede rollemodeller, som de kan spejle sig, hvis vi skal nedbryde nogle af de (køns)stereotype forestillinger, der findes omkring STEM-fagene.
Når I får besøg af elever fra skoler og gymnasier, kan I gennem jeres valg af rollemodeller, som eleverne skal møde, nedbryde de stereotype forestillinger. Vis eleverne de mange forskellige baggrunde og uddannelser, som jeres kollegaer har, og de mange forskellige veje, som eleverne kan forfølge i netop jeres virksomhed. Det er ikke afgørende, at eleverne møder både kvinder og mænd, danske og udenlandske kollegaer, unge og ældre. Det vigtigste er, at eleverne oplever at være gode nok, som de er – at de godt kan finde ud af STEM – og at eleverne i et eller andet omfang kan spejle sig i rollemodellerne.
Hvem skal være rollemodeller?
Tænk over, at rollemodellerne kommer med forskellige fortællinger. Det kan være i forhold til social baggrund, alder, uddannelse, handicap, etnicitet, interesser, familieliv osv. Måske lever en kollega med et handicap, som vedkommende kan bringe i spil. Måske kommer en kollega fra et STEM-fremmed hjem, hvor vedkommende var den første til at tage en STEM-uddannelse og senere et job. Måske har en kollega været vidt omkring i sin karriere og haft mange snoede veje til der, hvor vedkommende er i dag.
Evalueringer fra samarbejder mellem skoler og virksomheder viser, at elever oplever det som værende positivt at møde forskellige medarbejdertyper og høre forskellige perspektiver på arbejdsrelaterede problemstillinger.
2. Tænk over, hvordan I taler med eleverne
Vi ved fra statistik og undersøgelser, at der er forskel på, hvordan piger og drenge opfatter sig selv, hvad de er gode til, og hvordan de vælger uddannelse og karriere. Disse forskelle hænger blandt andet sammen med bevidste og ubevidste forventninger til køn. Det samme viser forskning: vores kønnede forventninger til piger og drenge har betydning for unges valg af uddannelse. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 57 % af de unge opfatter nogle uddannelser som kønnede.
Derfor bør I tænke over, hvordan I taler til og med eleverne, når de besøger jer. Uhensigtsmæssig og ubevidst sprogbrug kan nemlig være med til at fastholde de stereotype forståelser, der findes. Det kræver en særlig opmærksomhed at undgå det. Første skridt er at være bevidst om, hvordan vi gennem sproget kan give udtryk for utilsigtede forventninger til eleverne. Det kan komme til udtryk på mange måder. Vær opmærksomme på, at I ser eleverne som mere end blot ”drenge” og ”piger”. Måden, I er sammen med eleverne på, og taler til dem på, har en betydning.
Tænk over:
- Ikke at tolke elevernes engagement og adfærd ud fra deres køn, f.eks. ”de stille piger er pligtopfyldende og deltager godt i aktiviteterne”, mens ”de urolige drenge er uengagerede”.
- Hvilke forventninger, I har til henholdsvis drenge og piger.
- Ikke at bruge kønnede forventninger i jeres sprogbrug, f.eks. ”de stille piger”, ”tøser” eller ”drengerøve”.
Har I en diversitetspolitik?
Lad jeres rollemodeller bringe den på banen og fortælle om, hvordan I har fokus på diversitet på jeres arbejdsplads, og hvordan det konkret afspejler sig i arbejdsdagen. Fremhæv relevante værdier for jeres virksomhed, f.eks. omkring bæredygtighed, at gøre en forskel for mennesker, muligheden for at møde andre kulturer, gode arbejdsvilkår osv.
3. Opdel i grupper ud fra andre parametre end køn
Køn er et ofte brugt organiseringsprincip, når vi danner grupper, men er måske ikke den bedste løsning. Hvis diversitet skal have en central rolle, når elever besøger jeres virksomhed, bør I tænke over, hvordan I inddeler eleverne i grupper.
Afhængig af formålet kan I med fordel bruge andre parametre end køn. Engineer The Future har udviklet et metodekort med forslag til, hvordan det i stedet kan organiseres. F.eks. kan udgangspunktet for gruppesammensætningen være elevernes kompetencer. Når forskellige kompetencer er til stede i en gruppe, kan man italesætte over for eleverne, at muligheden for at løse en bestemt type opgave bliver bedre.
Tag gerne en snak med elevernes lærer inden besøget. Vedkommende kender eleverne godt, og når han eller hun også kender til formålet med den aktivitet, som eleverne skal deltage i, kan I sammen sætte en række kriterier for grupperne. Herefter kan vedkommende danne de helt rigtige grupper, så den øvelse er klaret på forhånd. Det sparer tid på dagen, hvor eleverne besøger jeres virksomhed, og derudover øger det sandsynligheden for, at alle grupper opnår det ønske udbytte af aktiviteten.
Eleverne kan også opdeles i grupper efter interesse, niveau, køn eller andet. Uanset anbefaler vi, at opdelingen af elever i grupper sker i samarbejde og dialog med elevernes lærer.
