Hvad har Eiffeltårnet og elmaster til fælles?
- De er høje og stærke.
- De er opbygget af trekanter.
- De er opbygget af gitterkonstruktioner. Det vil sige, at man kan se igennem dem.
I denne opgave skal I løse to opgaver. I skal både undersøge, hvordan man kan bygge en stærk og stabil kube og bygge et højt, let og stærkt tårn.
Om opgaven
Byg højt består af to opgaver, som eleverne skal løse og præsentere for dommerne på konkurrencedagen:
- Lav først en kube, og gør den herefter stærk og stabil.
- Byg en model af et udsigtstårn, der er så højt og let som muligt.