ARTIKEL BRAGT I SAMFUNDSFAGSNYT
—-
I tre uger var timerne i samfundsfag, fysik og kemi smeltet sammen for gymnasieeleverne på Bjerringbro Gymnasium. Der blev stillet skarpt på tværfaglighedens- og virksomhedssamarbejdets styrker i Projekt Ballard, hvor eleverne som noget helt nyt skulle arbejde med den naturvidenskabelige argumentation i samfundsfag.
Det var ikke en helt almindelig skoledag gymnasieeleverne mødte ind til en kold vintermorgen i januar. Projekt Ballard blev nemlig skudt i gang, og de næste tre uger skulle eleverne arbejde med naturfaglig argumentation i samfundsfag.
Som startskud på forløbet fik eleverne besøg af en medarbejder fra energivirksomheden Ballard, der satte undervisningen i perspektiv ved at inddrage eksempler fra egen produktion og virke på det grønne energimarked. Eleverne fik mulighed for at stille spørgsmål, og de blev præsenteret for den samfundsfaglige problemstilling, de skulle arbejde projektbaseret med i de følgende uger.
POLITISK DEBAT OG GRØN ENERGI PÅ SKOLESKEMAET
I statsministerens åbningstale 2018 var en af de vigtige pointer, at der om kun 12 år vil være lukket for salget af nye diesel- og benzinbiler. Den fremtidsudsigt indebærer, at om 17 år er hver eneste nye bil i Danmark en nul-udledningsbil. Statsministeren sluttede argumentationen af med at sige, at der i 2030 derved vil være over en million el-, hybrid- eller tilsvarende grønne biler i Danmark.
Men er der belæg for at komme med den udtalelse?
Sådan lød problemstillingen, som gymnasieeleverne skulle arbejde ud fra ved at bruge naturvidenskabelige argumentation i den samfundsfaglige debat.
Formålet med denne fremgangsmåde var blandt andet, at eleverne fik øjnene op for vigtigheden af baggrundsviden, fortæller Michael Christensen, der underviser i samfundsfag, historie og international økonomi på Bjerringbro Gymnasium:
”Ved at lave et samarbejde mellem samfundsfag og fysik/kemi, kan eleverne bruge den viden, de får fra fysik/kemi, og fra Ballard, til at kvalificere de argumenter, de kommer med i samfundsfag. De skal eksempelvis både argumentere for og imod brugen af brintteknologi. Det åbner elevernes øjne for, at det har betydning, at man sætter sig ind i baggrundsstoffet for det, man udtaler sig om.”
Netop det at arbejde med sine holdninger i samfundsfag ud fra konkret viden om eksempelvis brintbiler, fremhæver Annette fra 1. X på Bjerringbro Gymnasium:
”Vores problemstillinger handler præcis om, at samfundet ikke ved nok om brintbiler, og det er det, vi gerne, med vores produkt, vil informere befolkningen om. Så på den måde inddrager vi fysikken ved at fortælle om mekanikken i en brintbil”, fortæller hun om sit og gruppens projektarbejde.
FÆLLESFAGLIGE FORLØB
Styrkerne ved tværfaglighed og virksomhedssamarbejde var i fokus i de tre uger, hvor samfundsfag, fysik og kemi var smeltet sammen for gymnasieeleverne på Bjerringbro Gymnasium. Undervisningsforløbet, der er udviklet af Tektanken, Danmarks største netværk for skolevirksomhedssamarbejde, udgjorde 1. g’ernes første fællesfaglige forløb. De arbejdede med miljøpolitik og klimapolitik i samfundsfag og med energi som overordnet emne i fysik og kemi.
Fagene blev kædet sammen gennem en overordnede problemformulering, som Tektankens projektleder Michael Frellesvig Boss havde lavet et udkastet til:
I Tektanken har vi udviklet undervisningsforløbet med det formål, at gymnasieeleverne skal lære at deltage i den samfundsmæssige debat med argumenter, der er baseret på forskning og praksis. Og dette opnår de blandt andet ved at samarbejde med en virksomhed som Ballard, der er eksperter i grøn energi
fortæller Michael Frellesvig Boss, der fremhæver vigtigheden af, at elevernes danner deres egne holdninger.
Hvordan eleverne løste problemstillingen, stod dem frit for. Det eneste krav var, at de skulle skrive en artikel, hvor de argumenterede for- og imod brugen af brintbiler. Formatet på projektets øvrige problemstilling og produkt var til fri fortolkning, og resultaterne tog form i alt fra brochurer til film.
Netop selvstændigheden og de faglige argumentationer, som projektet lagde op til, fremhæves også fra elevernes side:
“Vi har fået oplægget fra Ballard, og ud fra det har vi selv skulle træffe en masse beslutninger om vores artikel, hvad vores produkt skal være, og hvad det hele skal handle om. Og derfor er det meget anderledes, fordi vi ikke er vant til, at det hele er så frit,” fortæller Annette fra 1. X og uddyber ved at fremhæve de selvstændige holdninger, hendes tremandsgruppe kom frem til:
Jeg synes, at det er en rigtig god ting, fordi vi skal være selvstændige og vise, at man kan tage det her seriøst, og det er ens egne holdninger, der ikke er påvirket af lærerens personlige mening og synsvinkel. Det er vores synsvinkel. På den måde har vi fået samarbejdet ikke bare én personlig holdning, men tre som kan give en god værdi.
VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE SOM EN MOTIVATIONSFAKTOR
En vigtig del af projektet var, at eleverne fik indblik i, hvordan argumentation får rod i praksis, hvilket virksomhedssamarbejdet blandt andet bød ind med:
”I fysik og kemi kan vi godt fortælle om brændselsceller og brintteknologi, men det bliver på et overordnet teoretisk plan, og Ballard kan levere helt konkret viden”, fortæller underviser Michael Christensen.
Begejstringen for skolevirksomhedssamarbejdet går begge veje, og Nina Caroline Hjorth, der er Manager of Strategic Planninghos Ballard, fortæller, hvorfor de som virksomhed sagde ja til samarbejdet:
”For Ballard har det været et spændende projekt at deltage i. Ikke mindst i forhold til at se resultaterne fra de unge menneskers arbejde, og den begejstring de viste. Vi var faktisk overraskede over, hvor højt et refleksionsniveau de unge mennesker arbejdede på,” fortæller hun og uddyber:
“I sidste ende er det her jo særligt relevant i forhold til at sikre os, at der bliver skabt en viden og begejstring omkring vores teknologi og produkter hos de unge mennesker, som skal videre i uddannelsessystemet, så vi forhåbentligt kan få skabt nogle talenter at rekruttere på sigt. Med både naturvidenskabelig og samfundsfaglige indgangsvinkler. Begge er yderst vigtige i vores arbejde.”
Det at samarbejde med en virksomhed som Ballard og løse autentiske og praktiske problemstillinger havde netop betydning for elevernes motivation, fortæller Michael Christensen, der referer til projektets afsluttende fase:
”Derudover er det en motivationsfaktor for eleverne, at de arbejder med noget, der er nogen ’i den virkelige verden’, der kommer til at lytte til og måske også får glæde af.”
Som afslutning på forløbet var der arrangeret en eventdag, hvor Bjerringbro Gymnasium mødtes med Vesthimmerlands Gymnasium, der ligeledes var en del af undervisningsforløbet. På eventdagen var der en paneldebat, hvor elevernes projekter skulle stå sin test. Fem minutter, det var hvad eleverne fik til at pitche deres ideer foran panelet, der bestod af:
- Daniela Laursen, HR Manager hos Ballard
- Nina Caroline Hjorth, Manager of Strategic Planning hos Ballard
- Jacob Bay Jepsen, Lektor på Hasseris Gymnasium og medlem af bestyrelsen i FALS
- Jette Rygaard, Rektor Vesthimmerland Gymnasium
Efter debatrunden besøgte panelet de enkelte grupper, hvor de yderligere præsenterede deres projekter og produkter. Og selvom der var mange kreative løsninger, der spændte fra klassiske Power Points og til film, så skulle der slutteligt udnævnes én vinder.
En firemandsgruppe bestående af Axel, Sisse, Thea og Sarah fra 1. Y på Vesthimmerlands Gymnasium løb med sejren, da deres præsentration viste kendskab til anvendelse af- og begrænsninger i teknologi – set fra et samfundsvidenskabeligt synspunkt, hvilket var et helt nyt område for eleverne. Gruppen kom derudover med helt klare anbefalinger til Ballard om, hvordan de kunne komme i kontakt med specielt unge mennesker.
88% SYNES, AT UNDERVISNINGEN ER MERE SPÆNDENDE*
Undervisningsforløbet og samarbejdet mellem Ballard og de to gymnasier har både givet eleverne indblik i tværfaglighedens styrker, klædt dem på til oplyst at deltage i den samfundsfaglige debat og gjort dem bevidste om fremtidige jobmuligheder i energibranchen.
Og særligt det aktuelle samfundsmæssige greb på forløbet havde betydning for eleverne. Evalueringerne taler nemlig sit tydelige sprog, idet 88% af eleverne svarede, at undervisningen er mere spændende, når man ser, hvad fagene kan bruges til i virkeligheden*. En af eleverne svarede i evalueringen, at: ”Det var et meget aktuelt emne, som fik én til at tænke over og undersøge de problemer, vi har med global opvarmning”, og en anden elev bakker op ved at svare:
”Vi lærte noget nyt. Fokus var lagt på fremtidige løsninger, hvilket var meget fedt.”
Evalueringen viser samtidig, at 47% af eleverne har fået viden om nye jobmuligheder og 41% er blevet inspireret af de medarbejdere, de mødte på dagen. Hertil svarer en af eleverne, at særligt samarbejdet med Ballard er værd at fremhæve: ”Det bedste var, at vi arbejdede sammen med en virksomhed, og at vi lagde et stort fokus på brint, som muligvis bliver stort i fremtiden,” hvilket suppleres af en anden elevkommentar, der beskriver, at det bedste ved forløbet var: ”At vi fik indsigt i, hvordan virksomheden hele tiden udvikler sig, og hvad de gør for at udvikle sig.”
DET PRAKSISFAGLIGE PERSPEKTIV: ET UNDERVISNINGSFORLØB DER LØFTER KARRIERELÆRING OG GLOBALISERING
Ved skolestart august 2017 trådte der en ny reform i kraft. Denne reform indeholdt primært to punkter, der relaterer sig til skolevirksomhedssamarbejde: Karrierelæring og globalisering. Emnerne er ikke nye i sig selv, men nu er det et krav, at emnerne indgår i undervisningen.
Ofte vil det kræve en ekstra indsats at inddrage erhvervslivet i undervisningen, og samtidig forudsætter det, at lærerne har et eksternt netværk, der gør det muligt at finde virksomheder, der er relevante samarbejdspartnere i netop deres undervisningsfag.
Derfor er det vigtigt, at forarbejdet er på plads, og det giver projektleder Michael Frellesvig Boss tre gode råd til:
1. SAMARBEJDET SKAL VÆRE INTERESSANT OG RELEVANT FOR ELEVERNE
Udgangspunktet for samarbejdet mellem gymnasierne og virksomhederne skal fange elevernes interesse, så bliver det akademiske afsæt automatisk indarbejdet efterfølgende. Det er vigtigt at vise eleverne, hvorfor det er relevant at blive dygtig til gymnasiets fag ved at perspektivere fagene til omverden, og det kan skolevirksomhedssamarbejdet netop synliggøre. Hvis eleverne eksempelvis bliver spurgt om, de gerne vil lære en masse om brændselsceller, er det ikke sikkert, at de finder det relevant og interessant. Hvis de derimod bliver spurgt om, de vil være med til at sikre en grøn fremtid, kan det ændre deres syn på fagenes relevans og vigtighed.
Før eleverne aktivt kan medvirke til en mere grøn fremtid, skal de netop lære om brændselsceller, så de kan bidrage til udviklingen – og den politiske debat. Det er sagen, der bliver afsæt for undervisningen og ikke blot undervisningen i sig selv. På den måde bliver det tydeligt for eleverne, hvorfor det er vigtigt, at de bliver dygtigere til fysik, kemi, matematik med videre – især når de ser eksempler på fagets relevans i virksomhedernes praksis.
2. TVÆRFAGLIGHED OG FAGLIGE MÅL
Inden læreren indgår i et samarbejde med en virksomhed, er det vigtigt at afgøre, om virksomhedens fagområde er relevant for undervisningen. Både de faglige mål og fagets kernestof skal være relevant og aktuelt i samarbejdet. Tværfaglighed er også et nøgleord, når lærerne skal finde en relevant samarbejdsvirksomhed, idet samarbejdet også kan gøre undervisningen i andre fag mere interessant for eleverne.
3. VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET SKAL PASSE IND I ÅRSHJULET
Det er naturligvis vigtigt, at samarbejdet passer ind i årshjulet på gymnasiet. Det er oplagt at inddrage virksomhedssamarbejdet i det fællesfaglige forløb og indgå som opbygning til SRO og SRP.
HVAD KAN TEKTANKEN HJÆLPE DIG MED?
Hvis du som gymnasielærer har brug for ”starthjælp” for at komme godt i gang med et skolevirksomhedssamarbejde, hvor der er tilknyttet et relevant undervisningsforløb, så er Tektanken en oplagt samarbejdspartner.
Gennem samarbejdet sikrer du, at undervisningsforløbet passer til læseplanerne, årshjul og det klassetrin, der deltager. Du modtager undervisningsmateriale, der passer til fagets kernestof og det faglige mål, og forløbet sikrer, at eleverne arbejder anvendelsesorienteret med faget.
Derudover hjælper Tektanken virksomhederne med at sammensætte lærerige dage, hvor eleverne får det maksimale ud af forløbet. På den måde bliver der også åbnet nogle døre for de elever, der på sigt ønsker at skrive SRP med udgangspunkt i den virksomhed, de i forvejen har samarbejdet med.
