KONKURRENCEDAG UGE 3 – 6
Startskuddet er gået til konkurrencedagene i Naturfagsmaraton, som afvikles fra januar til maj 2022. Normalt foregår konkurrencedagene i lokale idrætshaller, hvor skoler fra hele kommunen deltager, men den aktuelle situation med COVID-19 gør, at konkurrencedage til og med uge 6 afvikles hjemme på skolerne, mens Naturfagsmaraton sender live fra deres studie i Naturvidenskabernes Hus.
Alle skoler kan altså være sikre på, at deres planlagte konkurrencedag afvikles, men tilpasset gældende restriktioner og anbefalinger.
KONKURRENCEDAG UGE 7 – 20
Fra og med uge 7 afvikles konkurrencedagene som udgangspunkt ved fysisk fremmøde i hallerne. Beslutningen træffes i dialog mellem Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton, og den kommunale konsulent på området. Dette er for at sikre, at der tages højde for eventuelle kommunale retningslinjer. Ved konkurrencedage i hallerne vil alle sundhedsfaglige anbefalinger naturligvis bliver overholdt.
Hold øje med denne side, som vi løbende opdaterer med nyt om tid og sted for konkurrencedagene i de enkelte kommuner:
VI GLÆDER OS
Hele holdet bag Naturfagsmaraton glæder sig til for 18. år i træk at kunne byde elever og lærere velkommen til konkurrencedagene i Naturfagsmaraton 2022.
SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores support på mail eller telefon, som er åben alle hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00.