Mød Naturvidenskabernes Hus på Folkemødet 

Naturvidenskabernes Hus deltager igen i år på Folkemødet for at sætte fokus på skolevirksomhedssamarbejde og børn og unge i naturvidenskab og teknologi. 

Foto (LIFE Fonden): Direktør i Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lykke Lolck, i en debat på Folkemødet 2023

Til Folkemødet på Bornholm den 13. – 15. juni 2024 står Naturvidenskabernes Hus bag to arrangementer i teltet hos TDC NET med deltagere fra virksomheder, organisationer og politiske partier. 

Hvad kan og vil de unge med den grønne omstilling – og hvem kan hjælpe dem? 

Klimakrisen er over os, og den vækker bekymring. Ikke mindst blandt de unge. Mange unge efterspørger muligheden for at blive klædt på til at kunne håndtere den grønne omstilling. I denne samtale stiller vi skarpt på, hvad det er, de unge mangler, og hvad der for eksempel skal ske i skolen, for at det kommer til at ske. Handler det i virkeligheden om, at naturfagene i langt højere grad skal tænkes ind i den almene dannelse? Og hvem har ansvaret?  

Deltagere i samtalen:  

  • Laura Poulsen, formand for Danske Skoleelever 
  • Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus 
  • Stefan Hermann, direktør i LIFE Fonden 
  • Claus Hjortdal, medlem af DLF’s hovedbestyrelse og formand for Skolelederforeningen 
  • Evt. Peter Søndergaard Andersen, Head of Sustainability, TDC NET

Moderator: Jacob Fuglsang, dagbladet Politiken

Samtalen foregår i TDC NET’s telt torsdag den 13. juni kl. 15.00 – 15.45. 

Flere skoleelever skal ud i virksomhederne – men er virksomhederne klar til opgaven?  

Obligatorisk erhvervspraktik og en juniormesterlæreordning er nogle af de elementer, der indgår i den nye folkeskoleaftale. Den blev indgået af en forligskreds bestående af regeringspartierne, DF, LA, R og K. Erfaringen viser, at den praksisnære virkelighed, hvor skolefag bliver omsat til konkrete løsninger i en virksomhed, kan være med til at åbne de unges øjne for potentialet i en erhvervsfaglig retning. Og vi har som land brug for mange flere faglærte hænder, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Men er virksomhederne klar til at tage imod de mange folkeskoleelever, der nu er lagt op til?  

 Deltagere i debatten:   

  • Lars Arne Christensen, tidl. medlem af Folketinget og Børne- og Undervisningsudvalget, Moderaterne  
  • Thomas Uhd, Vice President og ansvarlig for Public Affairs, TDC NET  
  • Signe Tychsen Philip, underdirektør, DI – Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 
  • Maiken Lykke Lolck, direktør, Naturvidenskabernes Hus – det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde 

Moderator: Jacob Fuglsang, dagbladet Politiken 

Debatten foregår i TDC NET’s telt fredag den 14. juni kl. 11.00 – 11.45. 

Kontakt

Andre nyheder

Kontakt

Kontakt