Kom og oplev den delvise solformørkelse den 12. august 2026 i Naturvidenskabernes Hus.
Vi inviterer dig, din familie og alle der har lyst ind til en spændende aften i selskab med Midtjysk Astronomiforening og personalet i Naturvidenskabernes Hus. Vores vært på aftenen er Martin Thorning-Schmidt, fysiker og hjernen bag TikTok-kanalen @sindssygtspaendende.
Der vil være forskellige workshops for store og små – I kan f.eks. bygge jeres egen solformørkelsesmodel eller lave en lille foldebog om solformørkelse. Derudover vil Martin i samarbejde med personale fra Naturvidenskabernes Hus lave nogle spændende forsøg i løbet af aftenen.
Hvis vejret tillader det, vil der også være mulighed for at prøve forskellige teleskoper, som Midtjysk Astronomiforening stiller til rådighed. I får selvfølgelig udleveret gratis solformørkelsesbriller.
Praktisk information
Der serveres en lille forfriskning i løbet af aftenen.
Aktiviteterne forløber fra kl. 19.00 – 21.00, og dørene åbnes kl. 18.30.
Husk tøj efter vejret, da arrangementet afholdes uanset vejret. De forskellige workshops afholdes primært indenfor.
Tilmelding
Tilmelding via det orange link øverst. Der er begrænset antal pladser, og det er efter først-til-mølle-princip. Skriv gerne antal børn og voksne.
Vi glæder os til at se dig til en aften fyldt med viden, oplevelser og højt til himlen.