Kom med til en inspirerende dag på Institut for Fysik og Astronomi (IFA) på Aarhus Universitet. Her sigter vi mod stjernerne, universet og galakserne, og dykker ned i fysikkens forunderlige verden, hvor atomer, molekyler og partikler hersker. I vil møde nogle af vores medarbejdere, som fortæller om deres vej mod en uddannelse inden for astronomi og fysik, og hvilke områder de lige præcis har valgt at specialisere sig i. Dagen byder også på en tur i laboratoriet, hvor I sammen med vores forskerteam skal udføre praktiske eksperimenter og opleve, hvad det vil sige at bringe teori ned på et praktisk plan. Ikke mindst skal vi snakke om, hvad en karrierevej inden for fysik og astronomi kan føre til. Der er overraskende mange spændende ruter, der åbner sig med en IFA-uddannelse i bagagen.