Vibenshus Gymnasium er et naturvidenskabeligt gymnasium. Mange elever vælger at gå her, fordi det er en oplagt forberedelse, hvis man drømmer om at arbejde inden for sundhedssektoren og f.eks. vil læse til læge, dyrlæge, farmaceut, laborant eller sygeplejerske. Vi inviterer til en spændende dag i vores laboratorier, hvor I lærer, hvordan genteknologi og andre moderne biologiske metoder bruges til at undersøge spor fra et gerningssted. Måske bliver det jer, der opklarer den grufulde forbrydelse i vores kælder. Vores dygtige lærere og elever er klar til at byde jer velkommen og guide jer gennem en spændende dag. I løbet af dagen får I mulighed for at høre, hvorfor eleverne på Vibenshus har valgt et gymnasium med masser af science. I skal også møde et par tidligere elever, der er gået fra Vibenshus til en STEM-uddannelse.