Til Science Day på HTX Silkeborg får I mulighed for at opleve gymnasiet i praksis og få et indblik i, hvordan naturvidenskab og teknologi spiller sammen med hverdagen. Med udgangspunkt i slik, arbejder I med kemisk viden og lærer, hvordan man kan producere slik med forskellige egenskaber. Dagen afsluttes med, at I udvikler jeres eget slikprodukt. Undervisningen varetages primært af gymnasieelever, og I møder både nuværende og tidligere elever, som deler erfaringer om HTX-livet og deres karrieredrømme.