Science Day hos NCC – Nyt Hospital Nordsjælland

Byg en bæredygtig fremtid med NCC. Er I nysgerrige på byggebranchen og hvordan vi arbejder med at reducere vores klimaaftryk og ressourceforbrug? Hør også om jobtyper og diversitet i byggeriet, få en rundvisning på en byggeplads og prøv selv kræfter med sortering af byggeaffald.

30. september 2026

09:00 - 13:30

Nyt Hospital Nordsjælland
Hospitalsvej 1
3400 Hillerød

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

1. september 2026

Kom og se og hør mere om NCCs igangværende byggeri af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød.

NCC er en af Nordens største anlægs- og entreprenørvirksomheder. Vi har mange typer af medarbejdere lige fra håndværkere, ingeniører og bygningskonstruktører til profiler inden for teknik, digitalisering, HR, jura, kommunikation mv.

I inddeles i to hold og roterer mellem workshop og rundvisning på byggepladsen i løbet af dagen.

Program

Velkomst og kort introduktion til byggebranchen og NCC
Inddeling af hold og udlevering af sikkerhedsudstyr
Hold 1 - WorkshopHold 2 - Rundvisning på byggeplads og rollemodelsoplæg
Frokostpause I skal selv medbringe madpakker.
Hold 2 - WorkshopHold 1 – Rundvisning på byggeplads og rollemodelsoplæg
Afrunding og evaluering

Aktiviteter

Rundvisning

På rundvisningen vil der være fokus på emnet jobtyper i byggebranchen. Vi vil gerne vise jer, at der er mange forskellige typer jobs og opgaver i byggebranchen og på den måde give jer inspiration til fremtidige valg af uddannelse og job. I får udleveret spørgsmålskort til at indgå i dialog med medarbejderne, I møder undervejs.

Workshop

I workshoppen vil der være fokus på emnerne klimaaftryk og ressourceforbrug. Vi ønsker at tage et aktuelt emne op og vise, at vi som virksomhed er bevidste om vores branches høje klimaaftryk. Vores opgave er ikke kun at bygge, men også at finde løsninger på, hvordan vi håndterer vores ressourceforbrug. Det er et virkelighedsnært emne, der kræver konkret handling i vores hverdag på byggepladsen. I får lov til at prøve kræfter med affaldssortering af byggeaffald og vil samtidig indgå i en konkurrence mod hinanden.

Vigtig information

  • Eleverne skal huske at medbringe madpakke
  • Vi forventer deltagelse af to lærere på dagen
  • Vi forventer at lærere og elever sammen forbereder sig til dagen. Der er bl.a. nogle praktiske detaljer, vi skal have på plads, fx i forhold til sikkerhedsudstyr. Herudover vil vi gerne have, at eleverne har tænkt over/diskuteret nogle ting forud for besøget. I vil blive kontaktet af NCC om dette i god tid forud for besøget

Forberedelse

Det kræver forberedelse hjemme på skolen at deltage i Science Day. Forberedelsen består af følgende aktiviteter:

  1. NCC kontakter jer i god tid inden Science Day. Det er vigtigt, at I taler sammen inden besøget og afstemmer forventninger til hinanden og dagen, ligesom der kan være praktiske detaljer, som skal på plads. Har du brug for at komme i kontakt, finder du kontaktoplysningerne i den e-mail, som du modtog, da du tilmeldte klassen Science Day.
  2. Brug gerne denne undervisningspakke som forberedelse til Science Day. Undervisningspakken indeholder øvelser og oplæg til diskussion på klassen. Afsæt to lektioner i uge 39 eller 40 – før Science Day. Undervisningspakken indeholder også podcastserien ‘Min vej’, hvor fem unge fortæller om deres veje og omveje til uddannelse og job. Inddrager du podcastserien, skal du afsætte mere end to lektioner.
  3. Se filmen om NCC der ligger på denne side

I samarbejde med

Viden

Verdensmål

Undervisning

Science Day

Besøg en virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution til Science Day. Science Day inspirerer alle elever uanset køn, religion, etnicitet og kultur til en fremtid med naturvidenskab og teknologi.

Læs mere

Kontakt

Kontakt

Kontakt