Indtryk fra Girls’ Day in Science-kampagnedagen

30. november inviterede 22 virksomheder, tekniske gymnasier og science centre over hele landet – mod 15 i 2015 – skoleelever fra 7. klasse til 3. g indenfor.

Ved BKI foods fik 25 piger fra Teknisk Gymnasium Viby en stimulerende oplevelse hos Danmarks største kafferisteri. De skal riste deres egen kaffe, smage på den og indføres i sensorikken, arbejde med de kemiske reaktioner i kafferistning og høre om kvalitetskontrollen på virksomheden. Dagen på virksomheden, som er ny i Jet-Net.dk, bliver samtidig et inspirationsoplæg til fremtidige opgaver inden for teknologi; fx at undersøge en ny måde at udnytte restprodukterne fra produktionen (kaffeskallerne).

Se nyhedsindslag på TV2 Østjylland.

46 piger fra 7. klasse på skoler i Fredericia og Middelfart var inviteret på et besøg ved EUC Lillebælt under temaet ”Farlig kemi i makeup og cremer”. Her fik pigerne mulighed for efter et fælles forsøg at deltage i tre praktiske workshops sammen med elever fra 2. og 3. g.

Se indslag på TV2 Syd.

Hos Dong Energy hørte 40 piger fra Rübners Tekniske Gymnasium i Esbjerg om havvindmøller og deres miljøpåvirkning. Senere på dagen arbejdede de med biokonverteringsteknologier inden for kraftvarme.

Se indslag på TV2 Syd.

Se video fra Microsoft fra dagen.

Se billeder fra dagen i vores presserum.


Deltagere i 2016:

Virksomheder på Sjælland

  • Novozymes på DTU, Kgs. Lyngby
  • Haldor Topsøe, Kgs. Lyngby
  • Microsoft, Kgs. Lyngby
  • Hempel, Kgs. Lyngby
  • Amager Ressource Center
  • Orbicon, Roskilde
  • Sweco, Glostrup

Virksomheder i Jylland og på Fyn

  • BKI foods, Aarhus
  • Vestas, Aarhus 
  • Grundfos, Bjerringbro
  • DONG Energy, Skærbæk
  • Danfoss, Linak og Sonfor på House of Science i Sønderborg
  • Mind Factory by Ecco, Tønder
  • Rynkeby Foods, Ringe

Tekniske gymnasier og science centre

  • Incuba/Navitas
  • Aarhus Tech
  • Teknisk Gymnasium Silkeborg
  • Viborg Tekniske Gymnasium
  • EUC Lillebælt, Fredericia
  • ScienceTalenter, Sorø
  • Brorfelde Observatorium
  • Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro.

1.000 grundskole- og gymnasiepiger deltog.

Spændende programmer!
Alle stod klar med vidt forskellige og spændende programmer: Der blev arbejdet med kafferistning, fremstilling af katalysatorer, analyse af cremer, affaldshåndtering, maling og robotprogrammering blandt mange aktiviteter, ligesom pigerne mødte vidt forskellige kvinder med en naturvidenskabelig uddannelse.

Jet-Net.dk hjælper jer med at finde en skole og med at udarbejde programmet for dagen, hvis I er interesseret i at deltage i Girls’ Day in Science 2017.

Se alle deltagerprogrammer her.

Andre nyheder

Kontakt

Kontakt