Den 28.-30 marts 2017 afholdes den danske konkurrence om at bygge og opsende en dåsesatellit med udvalgte sensorer, opsamle data og præsentere projektet for et ekspertpanel.
Sted: Midtjylland med 2 overnatninger på vandrerhjem/lejrskole.
Finalistholdet går videre til den europæiske CanSat-konkurrence, som afholdes et sted i Europa i slutningen af juni 2017. Opholdet er betalt.
Pris for deltagelse: Der skal betales for materialer til CanSats og transport til konkurrencested i Danmark.
Fysik med dåsesatellitter
Arbejdet med CanSat indeholder de fleste elementer af fysik B, bortset fra radioaktivitet og kvantefysik, både i forhold til læreplan, undervisningsform, inddragelse af it-udstyr, databehandling og -opsamling.
CanSat-konkurrencen arrangeres af AAU Space Center og Naturvidenskabernes Hus i samarbejde med Nordisk ESERO.