I Danmark drives ESERO Denmark af Naturvidenskabernes Hus, som i over 10 år har været med til at bringe rumfart, teknologi og naturvidenskab ind i undervisningen for børn og unge over hele landet gennem ESERO-programmet.
Gennem 20 år har ESERO bragt rummet helt ind i klasselokalet. Elever har bygget CanSat-satellitter, programmeret eksperimenter til den internationale rumstation, arbejdet med satellitdata om Jordens klima, undersøgt ægte iskerner og udforsket livet på Månen. Samtidig har lærere fået gratis undervisningsmaterialer, kurser og projekter, der gør rumfart til en inspirerende indgang til naturvidenskab og teknologi.
-Rummet har en særlig fascinationskraft, som skaber nysgerrighed hos børn og unge. I ESERO Denmark har vi kunnet bruge det som løftestang til at åbne de tekniske og naturvidenskabelige fag for børn og unge, ikke mindst i forbindelse med den danske ESA-astronaut Andreas Mogensens to rummissioner, siger Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus.
Fra Amsterdam til hele Europa
ESERO blev etableret af ESA i 2006 med åbningen af det første kontor i Holland. Ambitionen var enkel, men vidtrækkende: At hjælpe lærere med at bruge fascinationen af rummet til at engagere børn og unge i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Det, der begyndte som et pilotprojekt, har siden udviklet sig til ESA’s største uddannelsesindsats på skoleområdet.
I dag er ESERO aktivt i 22 ESA-medlemslande, og med flere nye lande på vej ind i samarbejdet fortsætter netværket med at vokse. Gennem de seneste 20 år har millioner af børn og unge, lærere og undervisere deltaget i aktiviteter, projekter og undervisningsforløb med afsæt i rumfart og rumteknologi.
Ifølge Hugo Marée, leder af ESA Education Office, er netop koblingen mellem rumfart og undervisning en af forklaringerne på ESERO’s succes.
-Rummet kan virke fjernt, men i undervisningen gør det læring konkret og engagerende. ESERO giver lærere redskaber til at bringe komplekse emner ind i undervisningen på nye måder og giver elever mulighed for at samarbejde, arbejde med virkelige data og opleve naturvidenskab i praksis, siger han.
Naturvidenskab, der giver mening
ESERO handler ikke blot om at lære om planeter, raketter eller astronauter.
Formålet er at gøre naturvidenskab og teknologi relevant, virkelighedsnær og meningsfuld.
Gennem årene har elever over hele Europa blandt andet bygget minisatellitter i CanSat-konkurrencen, undersøgt klimaforandringer ved hjælp af satellitdata i Climate Detectives, programmeret kode til Den Internationale Rumstation gennem Astro Pi, designet fremtidens månebaser i Moon Camp og trænet som astronauter i Mission X.
Aktiviteterne giver elever mulighed for at arbejde undersøgende og problemløsende med virkelige udfordringer og opleve, hvordan naturvidenskab og teknologi anvendes i praksis.
Som en del af ESA-samarbejdet giver ESERO Denmark danske lærere og elever adgang til internationale projekter, satellitdata og undervisningsressourcer, som bringer rumfart og rumteknologi direkte ind i klasselokalet. Det gør naturvidenskab og teknologi mere nærværende og motiverer elever gennem virkelige udfordringer fra rumfartsindustrien, siger Karina Esmine Fredbo, der er ESERO Denmark Manager i Naturvidenskabernes Hus.
Et europæisk netværk med nationale løsninger
Selvom ESERO er et fælles europæisk initiativ, tilpasses aktiviteterne i hvert enkelt land til nationale læreplaner, sprog og uddannelsesbehov.
ESA bidrager med adgang til rumfartsekspertise, astronauter, satellitdata og internationale projekter, mens de nationale ESERO-kontorer omsætter mulighederne til undervisning og aktiviteter, der giver mening i lokale klasselokaler.
I Danmark har ESERO’s aktiviteter især været centreret omkring ESA-astronaut Andreas Mogensens to rummissioner, hvor danske elever fx kunne programmere en mikrocomputer ombord på rumstationen eller samarbejde med de mange virksomheder og universiteter, der leverer udstyr og forsøg til udforskning af rummet og bemandet rumfart.
På tværs af Europa er målet det samme: At give børn og unge lyst til at udforske, eksperimentere og engagere sig i naturvidenskab og teknologi.
De næste 20 år
Ved udgangen af 2025 samarbejdede ESERO-netværket med mere end 530 organisationer på tværs af Europa, herunder universiteter, science centre, museer, virksomheder, observatorier, myndigheder og lærerorganisationer.
Netværket fortsætter med at udvikle sig som en del af ESA’s vision for Space for Education 2030.
I en tid, hvor samfundet står over for udfordringer knyttet til klima, bæredygtighed, digitalisering og fremtidens kompetencebehov, spiller naturvidenskab og teknologi en stadig vigtigere rolle. Her vil ESERO også fremover arbejde for at give børn og unge mod på at undersøge, eksperimentere, samarbejde og udvikle løsninger på virkelige udfordringer.
Tyve år efter etableringen er ESEROs vigtigste resultat ikke alene antallet af deltagere eller aktiviteter. Det er de millioner af børn og unge, som har fået styrket deres nysgerrighed, handlekraft og tro på, at de selv kan være med til at forme fremtidens samfund.
