Trivslen blandt børn og unge fylder meget i uddannelsesdebatten. Med god grund. For mange elever oplever en skole, hvor motivationen falder, og hvor det kan være svært at se, hvordan det, de lærer i skolen, hænger sammen med verden udenfor.
Hvis vi vil ændre det, må vi også se på, hvordan undervisningen organiseres.
En vigtig del af svaret ligger i praksisnær undervisning – og i et langt stærkere samarbejde mellem skoler og virksomheder. Det bør derfor stå centralt i de politiske prioriteringer for en kommende regering.
Som virksomheder med et stærkt engagement i uddannelsesdagsordenen – blandt andet via Erhvervspræsidiet i Naturvidenskabernes Hus – oplever vi igen og igen, hvad der sker, når elever møder den virkelige verden gennem deres skolefag. Når matematik bruges til at regne på, hvor meget strøm en vindmølle kan producere. Når naturfag kobles til arbejdet med at rense vand eller udvikle grønnere energi. Når elever arbejder med konkrete udfordringer fra virksomheder – som at finde løsninger på, hvordan materialer kan bruges igen i nye produkter.
Så opstår noget, der er afgørende for både læring og trivsel: oplevelsen af at kunne noget. Fagene får en anden mening, og flere typer af elever får mulighed for at lykkes.
Derfor er det positivt, at der politisk er sat et stærkere fokus på praksisnær undervisning. Initiativer som juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik er vigtige skridt i den rigtige retning.
Samtidig har arbejdet med den nye praksisfaglige ungdomsuddannelse, epx, sat en vigtig retning for fremtidens uddannelsessystem. Selvom arbejdet nu er sat på pause, indtil en ny regering er på plads, er ambitionen fortsat både relevant og nødvendig.
For idéen bag epx’en er grundlæggende rigtig: at teori og praksis skal spille tættere sammen, og at flere unge skal opleve, hvordan faglig viden kan bruges til at forstå og løse virkelige problemer. Når elever allerede i folkeskolen møder undervisning, hvor fag kobles til virkelige problemstillinger udfordringer fra virksomheder og samfund, får de erfaringer, som en praksisfaglig ungdomsuddannelse kan bygge videre på.
Hvis eleverne skal have det fulde udbytte, kræver det dog en infrastruktur, der kan sikre en systematisk implementering af samarbejdet mellem skoler og virksomheder – ikke kun gennem enkeltstående projekter eller lokale initiativer.
Her har Danmark allerede et stærkt fundament i Naturvidenskabernes Hus. Det er et nationalt center for skole-virksomhedssamarbejde med fokus på de tekniske og naturvidenskabelige fag. Sammen med kommuner, skoler og virksomheder udvikler og implementerer organisationen undervisningsforløb, hvor faglighed kobles til konkrete udfordringer fra erhvervslivet.
Det giver lærerne konkrete redskaber, virksomhederne mulighed for at engagere sig i fremtidens kompetencer – og eleverne oplevelsen af, at deres fag kan bruges uden for skolen.
Samtidig rækker arbejdet langt ud over Danmarks grænser.
Naturvidenskabernes Hus deltager i EU STEM Coalition og har formandskabet for en europæisk arbejdsgruppe, der arbejder med netop skole-virksomhedssamarbejde. Her indgår husets erfaringer i et europæisk samarbejde mellem organisationer og myndigheder, der arbejder for at styrke unges interesse for teknologi, naturvidenskab og innovation.
Det bidrager til en fælles europæisk indsats for at sikre de kompetencer, der er nødvendige for et stærkt og mere selvforsynende Europa.
Men arbejdet begynder i skolen.
Hvis ambitionen om en mere praksisnær skole – og en fremtidig praksisfaglig ungdomsuddannelse – skal lykkes i hele landet, vil vi gerne opfordre til, at et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder bliver en central del af de kommende politiske prioriteringer på uddannelsesområdet. Her kan erfaringerne fra Naturvidenskabernes Hus være med til at omsætte ambitionerne til praksis i hele landet.
Vi står som erhvervsliv klar til at bidrage til implementeringen af de politiske ambitioner.
Det er godt for trivslen blandt vores børn og unge.
Det er godt for deres muligheder.
Og det er godt for Danmarks fremtid.