I Plastspillet skal spillerne arbejde sammen om at reducere plastforurening i verdens fem største plastgyrer. Hvis blot en af gyrerne bliver fyldt med plast, tabes spillet. Målet er at holde plastniveauerne under kontrol, og dermed redde verdenshavene. Spillerne skal derfor kommunikere og planlægge deres handlinger i fællesskab for at forhindre kritisk plastforurening.
Spillets mål er at reducere plastforureningen i verdenshavene til et bæredygtigt niveau. Hvis for meget plast ender i en given plastgyre, tabes spillet.
Antal spillere
Spillet er for fire spillere, der hver har en specifik rolle:
- NGO-arbejder: Ekspert i kystoprydning og offentlige kampagner.
- Forsker: Kan udvikle nye teknologier til at nedbryde plast eller forstå havstrømmene.
- Politiker: Kan påvirke lovgivning og fremme internationale aftaler.
- Miljøaktivist: Kan mobilisere ressourcer og skabe opmærksomhed via forbrugerkampagner.
Indhold
- 1 verdenskort
- 1 rundetæller
- 5 scoreboards
- 120 plastbrikker
- 32 handlingskort
- 27 hændelseskort
- 12 havstrømskort
- 13 plastkort
Kom i gang med spillet
Spillet skal printes på A3 og klippes ud, før det kan spilles.
God fornøjelse!