Formålet med kortlægningen er dels at afdække den nuværende udbredelse af skolevirksomhedssamarbejde i Danmark, dels at blive klogere på de oplevelser og erfaringer som grundskoler, gymnasier og kommuner har gjort sig med skolevirksomhedssamarbejde. Denne viden skal bidrage til at gøre både Naturvidenskabernes Hus’ egne og andres tilbud om skolevirksomhedssamarbejde endnu bedre og mere relevant for skoler og kommuner i hele landet.
Kortlægningen peger overordnet set på følgende seks hovedkonklusioner:
Mere end fire ud af 10 matematik- og naturfagslærere i udskolingen (42 pct.) har samarbejdet med en virksomhed som en del af deres undervisning inden for det seneste år. På de gymnasiale uddannelser svarer knap fire ud af 10 naturvidenskabelige lærere (37 pct.), at de har samarbejdet med en virksomhed inden for det seneste år. Kortlægningen peger på, at Covid-19 har været en begrænsende faktor, der har betydet, at skolerne har samarbejdet mindre med virksomheder end i et normalt skoleår.
Der er mange årsager til, at skolerne samarbejder med virksomheder i den naturfaglige og naturvidenskabelige undervisning. Der er flest, som tillægger det stor betydning at gøre undervisningen mere varieret, praksisnær og anvendelsesorienteret. Kortlægningen indikerer også, at muligheden for at give eleverne viden om fremtidige job- og uddannelsesmuligheder er vigtigere for gymnasielærerne end det er for matematik- og naturfagslærerne i grundskolen.
Der er generelt stor variation i, om lærerne føler sig klædt på til at samarbejde med virksomheder i undervisningen. Der er flest lærere i både grundskolen og gymnasiet, der i nogen grad føler sig klædt på til at inddrage virksomheder som en del af deres undervisning. En stor del af lærerne i både grundskolen (58 pct.) og gymnasiet (49 pct.) angiver imidlertid, at de i høj eller meget høj grad finder det meningsfuldt at samarbejde med virksomheder i undervisningen.
Langt størstedelen af lærerne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser vurderer, at deres elever har fået enten et stort eller noget udbytte af deres seneste skolevirksomhedssamarbejde. Det vidner om, at langt de fleste lærere oplever, at deres elever har gavn af samarbejdet, men at der også er mulighed for at videreudvikle skolernes praksis i forhold til skolevirksomhedssamarbejde, så eleverne får et endnu større udbytte.
Selvom lærerne i overvejende grad er enige i, at de og deres elever får et substantielt udbytte af skolevirksomhedssamarbejde, er der kun en relativt lille andel af matematik- og naturfagslærere i grundskolen (30 pct.) og de naturvidenskabelige gymnasielærere (19 pct.), som oplever, at udbyttet af skolevirksomhedssamarbejde i høj eller meget høj grad står mål med den tid og de ressourcer, de bruger på det. Der synes dermed at være et potentiale for at understøtte skolerne, så de i endnu højere grad oplever, at udbyttet af skolevirksomhedssamarbejde står mål med den indsats, de skal bruge på det.
Der er meget stor variation i, hvor langt kommunerne oplever at være i arbejdet med at udbrede og forankre skolevirksomhedssamarbejde. Der er dog meget få kommuner, der giver udtryk for, at de slet ikke er gået i gang, eller som modsat oplever at være førende på området. Der er også meget stor variation i kommunernes organisering. Nogle kommuner har en central organisering, hvor de varetager en stor del af arbejdet med at igangsætte og tilrettelægge skolevirksomhedssamarbejde, mens andre kommuner har en meget decentral organisering, hvor al ansvar for skolevirksomhedssamarbejde er uddelegeret til de enkelte skoler.
Kortlægningen viser således, at mange skoler, gymnasier og kommuner allerede arbejder med og ser et potentiale i skolevirksomhedssamarbejde, men at der samtidig er rum for at styrke udbredelsen af og praksis i forhold til skolevirksomhedssamarbejde, så det i endnu højere grad bliver en integreret del af undervisningen i de naturfaglige og naturvidenskabelige fag i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. Det kan i sidste ende bidrage til, at mange flere børn og unge vælger en STEM-uddannelse til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.