Denne rapport kaster lys på kommuners tiltag til at styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder i kommunerne og på lederes erfaringer med og refleksioner over organisering af samarbejdet på kommunalt niveau. Rapporten er baseret på en interviewundersøgelse med skolechefer i 10 kommuner.
Undersøgelsen har udforsket skolevirksomhedssamarbejde (SVS) med fokus på samarbejde mellem skoler og private virksomheder. Undersøgelsen viser, at kommunerne i organiseringen af samarbejdet mellem skoler og virksomheder er i gang med at gå fra en opstartsfase, der har handlet om at åbne døre til virksomheder og igangsætte samarbejder, til nu at have fokus på organisering af et langtidsholdbart samarbejde.
Kommunernes arbejde med SVS favner en strategisk forankring af SVS på tværs af skoleområdet og andre områder – især arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet – såvel som et fagligt didaktisk arbejde med udvikling og vedligeholdelse af skole-virksomhedsforløb til brug for kommunens lærere.
Undersøgelsen viser også, at kommunerne søger at balancere en central kommunal styring af samarbejdet med understøttelse af lokale traditioner og engagement omkring den enkelte skole, som også er en bærende kraft i SVS.
De fire hovedkonklusioner fra undersøgelsen er:
Strategiske fællesskaber
For det første viser undersøgelsen, at kommunerne bruger SVS som et strategisk redskab til at nå tværgående kommunalpolitiske målsætninger. Ud over at være et fagligt redskab til at lykkes med en praksisnær og motiverende undervisning bruges SVS af kommunerne som et strategisk redskab til langsigtede løsninger for udvikling af lokalområdet. F.eks. bruger kommunerne SVS til at styrke elevers motivation og interesse i de naturfaglige og tekniske fag, i en indsats for at imødekomme mangel på arbejdskraft og fastholde arbejdspladser i kommunen, og til at understøtte elevers interesse for de erhvervsrettede uddannelser. Kommunernes overvejelser og beslutninger i forbindelse med SVS handler derfor også om at sammentænke SVS med kommunernes udfordringer og målsætninger ud over skoleområdet såvel som at opbygge strukturer for samarbejde på tværs af forvaltninger og politiske udvalg. Samtidig betyder SVS’ langsigtede fællesskab, at kommunerne arbejder med øje for virksomheders mangfoldige motivationer i samarbejdet. Kommunal organisering af samarbejde mellem skoler og virksomheder.
Holdbarhed i samarbejdet
For det andet viser undersøgelsen, at holdbarhed i samarbejdet er på dagsordenen i kommunerne. I en årrække har kommunerne haft fokus på at få samarbejdet startet op og få åbnet dørene op til erhvervslivet. Nu retter kommunerne blikket mod at få en organisering af samarbejdet, der, ud over at muliggøre enkeltstående projekter, også muliggør tilbagevendende aktiviteter, f.eks. at virksomheder kan have besøg af skoleklasser i flere år. Kommunerne indgår i partnerskaber såvel som bilaterale aftaler med virksomheder om samarbejdsaktiviteter på kommunalt niveau, så virksomhederne i kommunen kan have ressourcer og motivation til at samarbejde over flere år. Dette kombinerer kommunerne med at understøtte samarbejde forankret i de lokale byer og lokalområder omkring de enkelte skoler. Dét gør kommuner igennem plads til lokale aftaleformer, ressourcepersoner på skolerne og kompetenceudvikling af lærere.
Kommunale skole-virksomhedsforløb
For det tredje er det gennemgående for kommunernes organisering af SVS, at kommunerne udvikler kommunalt forankrede undervisnings- og praktikforløb til brug for skoler og virksomheder. Det betyder, at kommunernes organisering af SVS også er et didaktisk udviklingsarbejde. De interviewede ledere peger på, at udviklingen af fagligt udbytterige forløb kræver oversættelse mellem skolens og virksomhedernes faglige kontekster. Kommunerne engagerer sig i, hvordan de bedst muligt kan skabe denne oversættelse. De løser oversættelsesopgaven dels igennem et didaktisk arbejde med udformning af undervisningsforløb med bestemte strukturer, og dels ved at facilitere møder mellem lærere og virksomhedsmedarbejdere, så de får viden om deres egen rolle og hinandens fagligheder. Derudover søger kommunerne at fremme lærernes anvendelse af forløbene. Det gør kommunerne gennem fokus på forløbenes brugervenlighed og tilgængelighed på kommunale, digitale portaler. Kommunerne arbejder i nogen grad med målstyring af samarbejdet og politisk fastsatte mål for omfanget af skolernes brug af SVS.
Professionelle kompetencer og medarbejderprofiler
For det fjerde oplever de kommunale ledere i undersøgelsen, at opgaven med SVS fordrer særlige kompetencer hos nøglepersoner i samarbejdet. Kommunerne gør sig i øjeblikket erfaringer med, hvilke kompetencer der mere præcist er behov for, samt hvor i organisationen kompetencerne skal udvikles og forankres. Det udførende SVS-arbejde sker på flere niveauer i den kommunale organisation. Spørgsmålet om, hvordan opgaver og kompetencer inden for netop SVS bedst fordeles, især mellem kommunale konsulenter, ressourcepersoner på skolerne og lærerne, ligger centralt i kommunernes beslutninger. Flere kommuner i undersøgelsen har fået medarbejderprofiler som erhvervsplaymakere forankret i forvaltningen. Nogle kommuner har også medarbejdere med en SVS-profil, der har en decentral forankring på skolerne, som vejledere eller ressourcepersoner. I forhold til en understøttelse af SVS lokalt på skolerne har nogle kommuner gennemført kompetenceudvikling af lærere. De nødvendige kompetencer inden for SVS kan på baggrund af undersøgelsen ikke sættes på en fast formel. Lederne peger på, at der er brug for relationskompetencer og kendskab til både virksomheders og skolers kontekst. De deltagende kommuners udvikling af skole-virksomhedsforløb som et bærende element i organiseringen af samarbejdet peger i retning af, at SVS også fordrer didaktiske udviklingskompetencer af de udførende personer i arbejdet.
