Naturvidenskabernes Hus lancerer guiden Få rummet ind i undervisningen, som er skræddersyet til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Guiden inspirerer og guider til, hvordan du kan inkorporere rummet som et dynamisk element i din undervisning.
Guiden består af tre afsnit:
- Danske rumvirksomheder
- Uddannelser til rumfart
- Inspiration om rummet
Opdag danske rumvirksomheder
Dyk ned i en verden af danske rumvirksomheder, der også går ud over velkendte navne som Terma, Force Technology og DTU Space. Guiden præsenterer tre eksempler på virksomheder inden for upstream-produkter, downstream-ydelser og satellitkommunikation, og præsenterer med eksemplerne bredden af innovation inden for dansk rumindustri.
Skab samarbejder med rumvirksomheder
Naturvidenskabernes Hus faciliterer samarbejder mellem skoler og rumvirksomheder. Lær, hvordan din skole kan etablere meningsfulde forbindelser med rumindustrien og inddrage eleverne i spændende projekter.
Uddannelser til rumfart
Fra Space Science Camp for gymnasieelever til faglærte jobs i rumindustrien; guiden udfolder forskellige uddannelsesmuligheder og karriereveje inden for rumfart og -teknologi. Opdag, hvordan dine elever kan være en del af den næste bølge af rumfartsprofessionelle.
Naturvidenskabernes Hus – broen mellem skoler og rumsektoren
Som et nationalt videncenter arbejder Naturvidenskabernes Hus målrettet for at tænde gnisten hos børn og unge for naturvidenskab og teknologi. Læs mere om vores initiativer, og hvordan du som underviser kan forbinde klasseværelset med rummet.