Som noget nyt på dette års Big Bang Konference omhandlede et af sporene skolevirksomhedssamarbejde. Her kunne både lærere, studerende og kommunale konsulenter deltage i workshops, hvor de konkret arbejdede med etableringen af samarbejder og hørte oplæg med praktiske eksempler på samarbejder mellem gymnasier og virksomheder.
Kom i gang med skolevirksomhedssamarbejde. Sådan lød titlen på den workshop Peer Daugbjerg fra VIA University College og Torben Mikkelsen fra Tektanken slog takterne an til. “Hvordan oversættes virksomhedens sprog til et forståeligt sprog for eleverne, der kan kobles til det, de arbejder med i folkeskolen?”. Det spørgsmål startede Peer Daugbjerg med at stille til forsamlingen, der netop havde taget hul på to timers workshop i samarbejdets tegn. Foruden at diskutere sig frem til svar på det spørgsmål, skulle deltagerne også udarbejde problemstillinger og finde aktuelle brancher, der kunne være interessante i samarbejder med skolen.
SPILLEKORT DANNEDE RAMMERNE FOR VIDENSDELING OG SPARRING
Udgangspunktet for workshoppen var et sæt spillekort med forskellige eksempler, udfordringer, modeller og teorier, der skulle hjælpe deltagerne på vej til selv at skabe et skolevirksomhedssamarbejde. En af problemstillingerne, arbejdet med spillekortene bragte med sig, tog udgangspunkt i bilbranchen og herunder autoværksteder. Gruppen der lavede problemstillingen fortalte, at de ville arbejde med det fællesfaglige fokusområde, der hedder “Den enkelte og samfundets udledning af stoffer” suppleret med “Megabyer og deres forsyning”, der senere hen skulle bruges som referenceramme. Gennem det samarbejde skulle eleverne arbejde med forbrændingsmotoren, de skulle undersøge udsendingen af Co2 og undersøge, hvad vi kan gøre for at mindske udledningen af stoffer. Og hvad ville fordelene og ulemperne være ved dette?
Da gruppen præsenterede problemstillingen, blev der spurgt fra forsamlingen, om medarbejderne altid ville kunne svare eleverne på dette? Hertil argumenterede gruppen for, at spørgsmålene ikke er henvendt til medarbejderne, men derimod til eleverne. Værkstedet og dets medarbejdere skal i stedet bidrage med noget andet. De skal give et virkelighedsaspekt – autentisitet og troværdighed.
Denne rollefordeling gik igen gennem workshoppen. Flere gange pointerede deltagerne, at virksomhederne skal gøre det nemmere for eleverne at relatere sig til opgaverne og brancherne. Virksomhederne skal vise faglighedens relevans i samfundet, og helt praktisk eksemplificere, hvorfor det er vigtigt, at eleverne skal lære det, de gør. Distancen mellem skolens fag og virkeligheden kan være meget lang for eleverne, og det kan virksomhedsbesøget være med til at forklare ved at vise, hvad fagligheden skal bruges til hos virksomhederne.
ROLLEMODELLER OG OPGØR MED FORDOMME
Eleverne skal møde andre unge, argumenterede en af deltagerne på workshoppen for, og der var stor opbakning blandt de øvrige deltagere. Det er nemmere for eleverne at relatere sig til branchen og virksomhederne, hvis de møder medarbejdere, der er jævnaldrende med dem selv. En anden pointe fra forsamlingen var, at et sådan møde også kan være med til at nedbryde fordomme, som eleverne kunne have om specifikke brancher eller faggrupper. “Noget af det vigtigste er at gøre op med nogle af de fordomme, der findes – og det er det her en unik mulighed for” sagde en af deltagerne på workshoppen, der blev bakket op af en af de øvrige deltagere, der slog fast, at det ikke er nok, at eleverne hører denne fortælling, de skal møde dem i virkeligheden, for så kan det for alvor rykke noget.
