’Både-og’ skaber udvikling. Også når der fra mange sider bliver stillet stadig skarpere på de private fondes rolle i forhold til børn og unges læring. Ikke mindst fordi fondene bruger markant flere penge på at støtte projekter med et uddannelsessigte, end de tidligere har gjort. For eksempel bevilgede fondene i 2017 samlet set 76 millioner kroner til grundskolerne. I 2021 var tallet vokset til 2, 4 milliarder kroner. Det har mødt kritik, og det er blevet påpeget, at fondene plejer deres egne dagsordener og derigennem påvirker den retning, undervisningen rundt omkring på landets mange skoler, udvikler sig i. Ikke mindst inden for STEM-fagene (science, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik), hvor fondene lægger rigtig mange penge.
Vi ser det ikke som en demokratisk udfordring – tværtimod ser vi det som et kærkomment og vigtigt bidrag til at styrke skolens muligheder for at skabe motiverende og engagerende undervisning. Og det sker ovenikøbet i en retning, som i mere end ti år er sat fra central, politisk side.
I 2013 blev ’åben skole’ indført. Denne ordning medførte, at skoler skulle arbejde med forskellige, eksterne aktører i lokalsamfundet – herunder også virksomheder. I 2017 blev der fra central side stillet krav til samarbejde mellem skoler og virksomheder som en del af ’åben skole.’
Understøtter politiske dagsordener
Der er altså tale om politiske visioner fra Folketingets side, hvor der er sat en retning for undervisningsområdet. I forlængelse heraf har vi bl.a. i Naturvidenskabernes Hus – det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde – udviklet forløb og koncepter i dette regi, der spiller ind i den strategi. Og det kunne vi ikke have gjort uden fondsmidler. Derfor er de mange bevillinger fra forskellige private fonde med til at understøtte de politiske dagsordener, som vi er med til at omsætte til læring for børn og unge.
Vi oplever selv et stærkt og tæt samarbejde med private fonde, politikere både lokalt og nationalt samt en lang række skoler, gymnasier og virksomheder.
Maiken Lykke Lolck, direktør, Naturvidenskabernes Hus
Hvis vi skal lykkes med den åbne skole og særligt med et stærkere samarbejde mellem skole og erhvervsliv, kræver det udvikling af nye samarbejdsstrukturer og nye lærerkompetencer. Her kan fondene være en løftestang for den forandring, der skal til i den sammenhæng. De naturvidenskabelige og tekniske fag er også vigtigere end nogensinde før. Hvis vi som land skal nå vores klimamål, er det afgørende, at der er dygtige medarbejdere, der kan håndtere alt lige fra servicering af de mange energikilder som for eksempel, vindmøller, solceller og power-to-x-anlæg til udviklingen af nye teknologier.
Ny naturvidenskabsstrategi – et politisk ansvar
Men der ligger også et ansvar hos politikerne. For eksempel vil vi opfordre til, at der på Christiansborg sættes gang i udarbejdelsen af en ny naturvidenskabsstrategi. Den eksisterende er fra 2018 og udløber med udgangen af dette år. Der er sket meget inden for naturvidenskaberne i de år, der er gået, og der er behov for, at der bliver sat en ny retning. Den vil også kunne give fondene en strategisk rettesnor for deres bevillinger til uddannelsesområdet.
Derudover er der ingen tvivl om, at flere finanslovsmidler også vil styrke vores muligheder for at udvikle og udbrede nye tiltag, når det kommer til skolevirksomhedssamarbejde. Der er brug for udvikling af vores uddannelsessystem, som kræver en langsigtet, politisk indsats. På den måde kan Folketinget på en mere aktiv måde end i dag både tage et større ansvar for og støtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft, som skal drive den grønne omstilling til gavn for alle – også erhvervslivet.
Sammen om de gode løsninger
For fondsmidlerne bevilges ofte med en kortere tidshorisont, der til gengæld sikrer en lang række understøttende projekter inden for den naturvidenskabelige dannelse af børn og unge. Her ser vi erhvervslivet som en afgørende medspiller. Som det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde har vi en årelang erfaring med at udvikle og facilitere praksisnære undervisningsforløb, der bygger bro mellem skoler og virksomheder. Det er også et område, der står højt på den politiske dagsorden.
Vi oplever selv et stærkt og tæt samarbejde med både private fonde, politikere både lokalt og nationalt samt en lang række skoler, gymnasier og virksomheder. Sammen finder vi de gode løsninger, der skaber læring, dannelse og uddannelse, der kommer børn og unge over hele landet til gode. Det ser vi frem til at fortsætte og videreudvikle i et stærkt fællesskab – for det er i et ’både-og’ den gode udvikling skabes.
