Eventpiloter til Naturfagsmaraton

Kan du tænde gnisten hos børn og unge for de naturvidenskabelige og tekniske fag? Så har du nu muligheden for at komme helt ned i børnehøjde og udvikle dine evner som formidler.

Vi søger tre udadvendte og energiske eventpiloter, som skal turnere landet rundt med Naturfagsmaraton. Naturfagsmaraton er Danmarks største konkurrence i naturfag, og du kommer som eventpilot til at afvikle Naturfagsmaraton sammen med to andre eventpiloter.

Konkurrencedagene i Naturfagsmaraton afvikles fra januar til udgangen af maj 2024 med ca. 60 konkurrencedage. Arbejdstiden vil variere fra uge til uge, men i gennemsnit være 37 timer pr. uge.

Læs mere om Naturfagsmaraton her.

Dine primære arbejdsopgaver

  • At afvikle konkurrencedage i Naturfagsmaraton i 50 kommuner. Du vil komme på turné i hele landet sammen med to andre afviklere. Der vil være mange overnatninger ude.
  • At stille konkurrenceudstyret op og pakke det ned igen, inden du kører videre til næste by.
  • At styre konkurrencedagen og holde energien oppe hos elever og lærere. Sidst på dagen udråber du vinderen af Naturfagsmaraton 2024.
  • At blive oplært i alle elementer til at kunne afvikle en sjov og hektisk konkurrencedag med Naturfagsmaraton. Sammen med de to andre planlægger I selv indslag til konkurrencedagen.

Dine kvalifikationer

  • Du kan lide at tale foran mange voksne og børn.
  • Du har kørekort til personbil og er indstillet på meget køretid på tværs af landet.
  • Du har en god fysik og mod på praktiske opgaver i jobbet.
  • Du er fleksibel og har mulighed for at arbejde på skæve tider.
  • Du har en god energi, er udadvendt og kan brænde igennem.
  • Du trives med et tæt samarbejde med dine kolleger og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Du har erfaring med formidling.
  • Du finder glæde i at udvikle det samme forløb med forskellige elever flere gange.
  • Du har mod på at blive oplært til at styre en konkurrencedag i Naturfagsmaraton.

Vi tilbyder

  • Et arbejde i en organisation, hvor samarbejde, kvalitet og begejstring er de bærende værdier.
  • Du får med denne stilling mulighed for at gøre en forskel ved at gennemføre sjove og engagerende konkurrencedage og inspirere flere børn og unge til senere at vælge en uddannelses- og karrierevej, der understøtter en bæredygtig fremtid.
  • Træning i formidling til målgruppen.
  • Et arbejde, hvor du vil møde begejstrede og nysgerrige børn og unge fra hele landet, hvor deres høje humør og engagement vil fylde din hverdag.
  • Et sjovt og anderledes job, hvor du får erfaring med formidling til børn, praktisk organisering og samarbejde.
  • Vi tilbyder en månedsløn på 26.000 kr. + 12,5 % feriepenge samt diæter efter statens takster.

Stillingen ønskes besat pr. 3. januar 2024. Der er tale om en midlertidig ansættelse, og ansættelsen løber frem til udgangen af maj 2024. Der vil være behov for en delvis opstart i december 2023, og der kan desuden løbende blive mulighed for at lave aftaler om ekstra arbejde.

Ansøgningsfrist den 1. november 2023 kl. 12.00.

Lyder det som noget for dig?

Kom til tasterne og søg stillingen allerede i dag. Send din motiverede ansøgning, dit CV og en kort videopræsentation af dig selv til kontakt@nvhus.dk med emnefeltet ‘Eventpilot’. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Helle Kann.

Om Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus er en nonprofitorganisation, der arbejder for at øge interessen for naturvidenskab og teknologi gennem praksisnær undervisning og skolevirksomhedssamarbejde. Vores indsatser er dybt funderet i samfundets behov for, at flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, håndværk og it. Vi har gennem mere end 10 år udviklet og udbredt praksisnær undervisning og skolevirksomhedssamarbejde i hele landet i både grundskolen og gymnasiet med afsæt i vores runde hus i Bjerringbro.

Læs mere om os her.

Kontakt

Andre nyheder

Kontakt

Kontakt