Invitation til fernisering: Naturvidenskabernes Hus indvier udsmykning

For særligt indbudte gæster afholder vi den 20. juni 2024 en fernisering, hvor vi også markerer 20-års jubilæet for Naturfagsmaraton. Poul Due Jensens barnebarn og nuværende CEO for Grundfos, Poul Due Jensen vil være til stede til arrangementet.

20. juni 2024

10:00 - 11:30

Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro

Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning – se nedenfor

Tilmeldingsfrist

14. juni 2024

En af vores store indsatser kan i år fejre 20-års jubilæum. Det drejer sig om Naturfagsmaraton, hvor vi igennem årene er nået ud til over 250.000 elever over hele landet. Vi har netop afsluttet dette års turné med stor succes.

Det ser vi som en festlig anledning til også at invitere gode samarbejdspartnere til fernisering i vores unikke hus. For at gøre det endnu mere inspirerende at besøge os har vi udsmykket flere af vores døre med rollemodeller, der sætter ansigt på nogle af de mennesker, der har været med til at forandre verden og gøre os klogere ved hjælp af naturvidenskab og teknologi. Derfor har grundlæggeren af Grundfos, Poul Due Jensen, ESA-astronauten Andreas Mogensen, forskeren og rockstjernen Johan Olsen og astrofysikeren Anja C. Andersen noget helt særligt til fælles: Deres illustrerede portrætter pryder udvalgte døre i Naturvidenskabernes Hus

Det er samtidig en unik anledning til at komme på besøg, mens skoleelever er i fuld gang med at undersøge, afprøve og udvikle løsninger ved hjælp af naturvidenskab og teknologi. Normalt er der lukket for adgang udefra, når vi tager imod de i alt 6.000 børn om året her i huset.

Vi vil gerne markere det flotte jubilæum for Naturfagsmaraton, samtidig med at vi holder fernisering for særligt indbudte gæster. Poul Due Jensens barnebarn og nuværende CEO for Grundfos, Poul Due Jensen vil være til stede til arrangementet.

Efter åbningen vil Naturvidenskabernes Hus være vært ved et let traktement.

De bedste hilsner

Maiken Lykke Lolck
Direktør, Naturvidenskabernes Hus

 

Tilmelding

Af hensyn til forplejning må du meget gerne tilmelde dig senest den 14. juni 2023 på le@nvhus.dk

 

Program

v/ Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus
v/ Lise Bertelsen, konservativ ordfører i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og medlem af Viborg Byråd
v/ Poul Due Jensen, CEO, Grundfos
v/ astronaut Andreas Mogensen
v/ Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus

Kontakt

Kontakt

Kontakt