Fra klimaforskning til klasseværelset – for naturfagslærere i grundskolen

Vi dykker ned i, hvordan ESA’s satellitter hjælper os med at forstå og løse klimaudfordringer!

8. maj 2025

14:00 - 17:30

GeoScience
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 2
8000 Aarhus C

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

2. maj 2025

Kom til en gratis inspirerende eftermiddag torsdag den 8. maj fra kl. 14.00 – 17.30 på Geoscience Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Aarhus C.

Vi dykker ned i, hvordan ESA’s satellitter hjælper os med at forstå og løse klimaudfordringer!

Program

Programmet for dagen er:

14.00 – 14.30
Velkomst v. Naturvidenskabernes Hus og AU Geoscience

14.30 – 15.15
Oplæg v. klimaforsker David Lundbek Egholm, Professor i Is- og klimaforskning
Kaffe og kage

15.15 – 15.45
Oplev en bore-kerne v. Christof Pearce, Lektor i klimaforskning: Hvad kan den fortælle os om klimaet?

15.45 – 17.15
Workshop med elevopgaver til mellemtrin og udskoling

17.15 – 17.30
Tak for i dag!
ESA-goodiebag til alle

Dagens indhold

Klimaet forandrer sig, og vi møder dagligt nyheder om stigende temperaturer, smeltende iskapper og ekstreme vejrfænomener. Men hvordan kan vi som undervisere bringe den nyeste klimaforskning ind i undervisningen på en måde, der både engagerer og motiverer? Det har vi i Naturvidenskabernes Hus og ESERO Denmark, ESA danske undervisningskontor, samt Aarhus Universitet Geoscience et bud på.

I løbet af dagen vil I få indblik i, hvordan satellitdata bruges til at overvåge vores klode, hvordan en bore-kerne fra havbunden kan fortælle historier om fortidens klima, og eksempler på, hvordan denne viden er omsat til konkrete elevopgaver.

Med oplæg fra en klimaforsker, en spændende workshop og en ESA-goodiebag til at tage med hjem, håber vi, at I får ny inspiration og praksisnære værktøjer til undervisningen.

Glæd jer til en lærerig og hyggelig dag fyldt med faglig fordybelse, kage og kollegial sparring!

 

I samarbejde med

Kontakt

Kontakt

Kontakt