Snorene strammes mellem de spinkle ben for at stabilisere tårnet. Men tårnet svajer faretruende.
– Åh nej! Grib det, Ellen, råber Frederikke.
De to klassekammerater når lige at gribe tårnet, inden det vælter, og de ånder lettet op. Ellen Agerbo Krogh og Frederikke Birch Vinderslev går i 5.A på Skægkær Skole nær Silkeborg og deltager i Naturfagsmaraton.
De arbejder med opgaven Byg Højt, og det foreløbige resultat står foran dem en onsdag formiddag i januar. Et højt pyramidelignende udsigtstårn bygget af bambuspinde sat sammen med farverige elastikker, snor og malertape.
Men tårnet er ikke færdigt. Pigerne skal sammen med deres to klassekammerater og gruppemedlemmer Sejer og Osman finpudse og tilpasse tårnet, så det bliver så højt som muligt, men uden at veje for meget. Om cirka en måned skal tårnet nemlig præsenteres til konkurrencedagen i Naturfagsmaraton, hvor andre klasser og skoler også deltager.
Hvert år deltager omkring 23.000 elever fra 5. og 6. klasser i hele landet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Et kreativt og innovativt undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med fire opgaver hjemme på skolen, og fra januar til maj mødes de med andre lokale skoler i idrætshaller i hele landet, hvor de dyster i at have de bedste løsninger.
Jeg ser også mange elever shine i Naturfagsmaraton. Nogle af dem, der har svært ved almen undervisning, kan bedre overkomme Naturfagsmaraton. De har måske en mere kreativ hjerne og kan bedre lide de praktiske opgaver. Her kan de bruge deres egne evner og styrker til at løse opgaven, fordi der ikke er én klar løsning.
Rikke Svane Beck, lærer på Skægkærskolen, Silkeborg
Fotos: Ellen Agerbo Krogh (t.v.), Frederikke Birch Vinderslev (i midten) og Sejer Skovgaard Ekkelund (t.h. og nederst).
Naturligt at være frustreret
Mellem papmache, bambuspinde og ledninger går elevernes lærere rundt fra gruppe til gruppe. De er der for at understøtte og hjælpe. Men en vigtig del af Naturfagsmaraton er, at eleverne øver sig i at planlægge opgaveløsningen, tænke kreativt, være vedholdende og samarbejde.
– Som lærer er min rolle blandt andet at lære dem, at det er naturligt at være et sted, hvor de tænker, at det aldrig lykkes. Jeg skal lære dem, at det er en del af processen, siger Rikke Svane Beck, lærer på Skægkærskolen, og fortsætter:
– Jeg følger med i deres frustrationer, når noget ikke lykkes, og synes, at det er fedt at se, når de så lykkes med noget, der var svært.
Rikke underviser i natur/teknologi, dansk, idræt og kristendom på mellemtrinnet og har arbejdet med Naturfagsmaraton siden 2013/2014. Noget af det, hun godt kan lide med forløbet, er den legende tilgang til læring.
– Skolens fag er ret forskellige. I natur/teknologi underviser jeg på en måde, der skiller sig ud fra de andre fag. Tilgangen er undersøgende, forsøgspræget og mere legende. Det er samme måde, man arbejder på i Naturfagsmaraton. Eleverne har stor medbestemmelse i, hvilke opgaver de gerne vil arbejde med, og hvordan de vil løse dem. Det skiller sig på flere måder ud fra skolens øvrige måde at arbejde på, siger hun.
På Skægkærskolen arbejder eleverne primært med Naturfagsmaraton i natur/teknologi-timerne og slutter arbejdet af på to fagdage inden konkurrencedagen. Når Rikke Svane Beck arbejder med Naturfagsmaraton, gør hun det blandt andet sammen med sin kollega Jacob Mariager, som underviser i matematik, musik og natur/teknologi.
– Det vil altid være min anbefaling at samarbejde med en kollega i Naturfagsmaraton, så man har en at sparre med. Måske skal det være en, der har lidt andre kvalifikationer end en selv. På den måde kan vi bidrage med noget forskelligt og hjælpe eleverne på forskellige måder, siger Rikke Svane Beck.
Det (Naturfagsmaraton) er en sjov måde at arbejde på. Jeg glæder mig hver dag til at komme i gang med arbejdet.
Ruben Cassøe, 5.B
Fotos: Ruben Cassøe og gruppens 3D-printede ventilator.
Bambuspinde og 3D-printet ventilator
I Ellen Agerbo Krogh og Frederikke Birch Vinderslevs gruppe bliver der i arbejdet med udsigtstårnet talt en del om materialer og deres vægt. Skal bambuspindene skiftes ud med et mere stabilt materiale? Er det vigtigst, at tårnet er højt og stabilt, eller at det ikke vejer for meget?
– Vi prøvede os lidt frem med forskellige materialer, men vi fandt ud af, at bambuspinde er den bedste løsning. De er lange og vejer ikke særlig meget, fortæller Ellen.
Da pigerne går i 5. klasse, er det første gang, de er med i Naturfagsmaraton, og de har glædet sig. Det er vigtigt for dem at klare sig godt og finde den bedst mulige løsning.
– Når jeg ikke har kunnet sove, har jeg nogle gange ligget og spekuleret på, hvordan vores løsning kunne blive bedre, siger Frederikke.
Både Frederikke og Ellen synes, at det er sjovt og anderledes at være med i Naturfagsmaraton. De er enige om, at man skal koncentrere sig og tænke mere.
– Vi gør os mere umage, fordi det er en konkurrence. Vi vil da gerne vinde, siger de næsten i kor.
Det er Ruben Cassøe fra 5.B enig i. Han arbejder med en af årets andre opgaver: Luft ud. Udover at undersøge indeklimaet i deres klasselokale, skal Ruben og hans gruppe bygge en ventilator. Deres metode er at 3D-printe. Ruben har en 3D-printer derhjemme og har kastet sig ind i opgaven med stor begejstring.
– Det (Naturfagsmaraton) er en sjov måde at arbejde på. Jeg glæder mig hver dag til at komme i gang med arbejdet, siger han.
Eleverne har stor medbestemmelse i, hvilke opgaver de gerne vil arbejde med, og hvordan de vil løse dem. Det skiller sig på flere måder ud fra skolens øvrige måde at arbejde på.
Rikke Svane Beck, lærer på Skægkærskolen, Silkeborg
Fotos: Eleverne arbejder med opgaverne hjemme på skolen.
Konkurrencen er en gulerod
Efter at have arbejdet med Naturfagsmaraton i mange år har lærer Rikke Svane Beck haft mange elever igennem forløbet. Hun oplever både, at eleverne kan have det svært, men også at de vokser med opgaven.
– Det, nogle elever typisk har svært ved, er, at vi ikke fortæller dem, hvad de skal. Opgaverne er meget åbne, og eleverne skal selv strukturere opgaveløsningen. Det er svært for nogle, siger hun og fortsætter:
– Men jeg ser også mange elever shine i Naturfagsmaraton. Nogle af dem, der har svært ved almen undervisning, kan bedre overkomme Naturfagsmaraton. De har måske en mere kreativ hjerne og kan bedre lide de praktiske opgaver. Her kan de bruge deres egne evner og styrker til at løse opgaven, fordi der ikke er én klar løsning.
Arbejdet med opgaverne på skolen kulminerer altid i en konkurrencedag, hvor eleverne dyster mod andre skoler i kommunen. Konkurrenceelementet i Naturfagsmaraton er ifølge Rikke Svane Beck en vigtig motivationsfaktor for eleverne.
– Vi elsker konkurrencedelen. Eleverne kan godt lide, at der er en gulerod for det gode arbejde. Det giver dem en tilfredsstillelse, at løsningerne har en deadline og skal vises frem til en konkurrence. For mange af dem er konkurrencedagen en forløsning, siger hun.
Fotos: Eleverne arbejder med opgaverne hjemme på skolen.
Endelig konkurrencedag
Dagen er endelig kommet. Konkurrencen i Naturfagsmaraton bliver afholdt i hallen lige ved siden af Skægkærskolen, så det er en festdag for hele skolen. Elevernes små søskende, som går i de små klasser på skolen, kommer forbi for at se, hvad deres storebrødre og -søstre har lavet.
Hallen summer af spænding og glæde. Elever fra Skægkærskolen og andre skoler i Silkeborg Kommune kommer med favnene fulde af plancher, papmache og papir. Hver skole har et bord, som de fylder op med ekstra materialer, modeller af myrer, lamper, ventilatorer og tårne.
Konkurrencen bliver sat i gang, og eleverne fordeler sig rundt i hallen. Nogle gør sig klar til at præsentere deres løsninger for dommerne, mens andre løser de naturfaglige aktiviteter, der er stillet op.
Ellen, Frederikke, Sejer og Osman fra 5.A på Skægkærskolen står klar i køen til dommerbordet for opgaven ”Byg højt”. Tårnet er færdigt, og de har medbragt en lille kube og en planche med billeder, som også er en del af opgaven.
– Vi er ret spændte på, hvad tårnet vejer. Det har så brede ben, at det ikke kunne være på vægten hjemme på skolen, fortæller Frederikke.
Mens de venter i køen, diskuterer de nervøst med hinanden, om deres præsentation er god nok, eller om de skal lave ændringer i sidste øjeblik. Men det bliver hurtigt deres tur, og de må gå med deres første plan.
– Vi startede med at lave en kube med blomsterpinde og modellervoks, men voksen var for blød, så den kunne ikke holde. Derfor brugte vi selvtørrende ler, siger Ellen til dommeren, der lytter interesseret og stiller nysgerrige spørgsmål til gruppen.
Efter præsentationen bliver gruppens tårn vejet, og de ånder lettet op. En vægt på 137 gram og en højde på 155 cm giver et resultat på 60 point. Pointene lægges oveni de point, de har fået for kuben og præsentationen, og nu må gruppen bare håbe, at det er nok til, at 5.A kan vinde opgaven og måske endda selve trofæet i Naturfagsmaraton.
Når jeg ikke har kunnet sove, har jeg nogle gange ligget og spekuleret på, hvordan vores løsning kunne blive bedre.
Frederikke Birch Vinderslev, 5.A
Foto: Frederikke Birch Vinderslev (t.v.), Ellen Agerbo Krogh (i midten) og Sejer Skovgaard Ekkelund (t.h.) præsenterer for dommeren.
Fotos: Ruben Cassøe (i midten) præsenterer og tester sammen med sin gruppe deres 3D-printede ventilator for dommeren.
Afgørelsens time
Nu er det Ruben Cassøe og hans gruppes tur til at præsentere deres ventilator for dommerne. Toppen af ventilatoren er 3D-printet og formet som en drage med en lille elpære på toppen og en grøn propel for enden. Den er placeret ovenpå tre batterier pakket ind i LEGO-klodser i alle regnbuens farver.
– Mit første element gik galt, da jeg printede det. Så jeg printede forskellige udgaver og fandt til sidst en god løsning, fortæller Ruben og fortsætter med at redegøre for, hvor mange volt batterierne har, og hvilken pære de har brugt.
Dommeren lytter og er tydeligvis imponeret over gruppens opfindsomhed og løsning af opgaven.
Kort tid efter er det afgørelsens time. Alle elever fra Skægkærskolen og konkurrencens andre skoler sidder spændt og venter. Der er musestille i hallen, og blikkene er intenst rettet mod værterne, der skal til at afsløre dagens vindere.
Der bliver kåret en vinder af hver opgave. Den klasse, der har fået flest point i en opgave, får et diplom med hjem. Til sidst bliver der kåret en samlet vinder af Naturfagsmaraton. Her tæller alle point i opgaverne og alle de point, eleverne har fået i de ekstra aktiviteter i løbet af dagen.
Som lærer er min rolle blandt andet at lære dem, at det er naturligt at være et sted, hvor de tænker, at det aldrig lykkes. Jeg skal lære dem, at det er en del af processen.
Rikke Svane Beck, lærer på Skægkærskolen, Silkeborg
Fotos: Konkurrencedag i Naturfagsmaraton.
Den samlede vinder af konkurrencedagen i Silkeborg Kommune bliver 6.A på Gjessø Skole, som fik trofæet med hjem. Diplomerne for de enkelte opgaver går til Sejs Skole, Gjessø Skole og Hvinningdal Skole. Det betyder, at Skægkærskolen må gå lidt slukørede hjem uden præmier.
– Det sætter sig som en skuffelse hos dem, men det er jo en del af gamet. Eleverne har gjort sig ekstra umage, og nogle gange vinder man og andre gange ikke, siger lærer Rikke Svane Beck.
Det viser sig dog, at 6.A fra Skægkærskolen fik en samlet 2. plads i konkurrencen, mens 5.B fik en samlet 3. plads. Flere af skolens klasser fik 2.- og 3. pladser i de enkelte opgaver. Blandt andet Ellen og Frederikkes gruppe var med til at sikre 5.A en 3. plads i opgaven ”Byg Højt”. Det kan de se i dagene efter, når pointene bliver frigivet.
– Eleverne blev rigtig glade, da vi fortalte dem det. Vi har oplevet, at de har været meget optagede af opgaverne og har arbejdet rigtig godt undervejs. Det har været en fornøjelse at se så mange med stort engagement i opgaverne.
Foto: Konkurrencedag i Naturfagsmaraton
Samarbejde om Naturfagsmaraton
Der er flere muligheder for at samarbejde med Naturvidenskabernes Hus om Naturfagsmaraton – enten som virksomhed, organisation eller kommune. Kontakt os for at høre mere.
