Hvordan kan Virtual Reality-teknologi give nye erfaringer eller øge livsglæden hos en bestemt målgruppe? Det skal du og dine gymnasieelever undersøge i dette forløb i samarbejde med TakeawalkVR.
TakeawalkVR udlåner udstyr, så I kan lave film, der kan ses med de medfølgende VR-briller. Udstyrets brugerflade gør det let at anvende i undervisningen, og TakeawalkVR sørger for, at udstyret virker på gymnasiet.
Forløbet kan starte med et besøg hos TakeawalkVR i Hellerup eller med besøg på gymnasiet. Her vil medarbejdere præsentere virksomheden, virksomhedscasen og VR-udstyret. Afslutningsvis skal eleverne præsentere deres projekter for medarbejdere fra TakeawalkVR, der vil give feedback. Ved afslutningen kan en modtagergruppe deltage. Afslutningen kan foregå på gymnasiet eller hos modtagergruppen. Casen er udviklet med design, men det er muligt at tilpasse arbejdet med VR-briller til andre fag, f.eks. psykologi eller teknologi.
Kernestof
Design
- Analyse af design af fysiske omgivelser, når eleverne ud fra forskellige parametre skal udvælge de lokationer, som de vil bruge.
- Arbejde med kommunikationsdesign, når eleverne skal designe selve brugeroplevelsen.
Karrierelæring
- Eleverne opnår viden om og forståelse for fagenes rolle i videreuddannelse, erhverv og samfundsliv.
- Eleverne reflekterer over deres egne muligheder og interesser i forhold til deres egen personlige udvikling samt fremtidig uddannelse og karriere.
Om samarbejdet
Forløbet er et samarbejde med en virksomhed. Samarbejdet foregår efter en model med syv faser, som alle er fleksible og kan tilpasses individuelle læreplaner og ønsker. Tidsrammen aftaler du sammen med virksomheden og Naturvidenskabernes Hus.
Læs mere: Model for samarbejde